Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1192. ØYESKEGGERNES OPSTAND FORBEREDES 219
Sigurd, Erling Jarls uegte Søn, sædvanligviis kaldet Sigurd Jarlssøn: Sverre
havde, som ovenfor berettet, taget ham til sig og viist ham megen Godhed, men
dette hindrede ham dog ikke fra at lægge Raad op mod Sverre med Hallkell og
Ragnhild. En tredie Medsammensvoren var Olaf, en Svoger af Harald Jarl paa
Orknøerne, sædvanligviis kaldet Olaf Jarlsmaag. Han havde store Ejendomme paa
Hjaltland, hvor han maaskee hørte hjemme, men opholdt sig om Sommeren 1192
i Bergen, hvor ogsaa Kongen selv var, men hvor Anslaget desuagtet synes at have
været udklækket. En Tronprætendent, som de kunde opstille, fandt de i den tid
ligere (S. 173) omtalte Sigurd, Søn af Kong Magnus og Gyrid Aslaksdatter. Denne,
der kun var en Dreng, havde i den sidste Tid været opdraget hos Hallkell og Ragn
hild, men nu overdroge de hans Opfostring til Olaf Jarlsmaag, for at han kunde
tåge ham med sig til Øerne, hvor Oprørsflokken skulde samles. Olaf var ofte
sammen med Sverre, og talte med ham, for at han ej skulde fatte nogen Mistanke.
Men Sverre var dog alt for øvet Menneskekjender, og iagttog for nøje alt hvad
der foregik om ham, til at han ej skulde have merket noget Uraad, dog lod han
sig ikke merke med noget, førend Olaf sidste Gang var hos ham før sin Afrejse.
Da kunde han ikke afholde sig fra at sige: «du, Olaf, burde være mig tro.» «Hvorfor
siger I det, Herre,» spurgte Olaf. Kongen, der havde en Kniv i Haanden — han
sad rimeligviis til Bords —, svarede ikke ligefrem paa Spørgsmaalet, men ståk
foran sig med Kniven, og sagde: «vore Uvenners Fylgjer sværme nu nær om os.»
Da Olaf gik ud af Stuen, kom Drengen Sigurd løbende imod ham, og der undslap
da Olaf disse Ord: «der vare vi nær komne i Klemme, Fostersøn!» Han tog ham
derpaa med sig til Hjaltland, hvor de tilbragte Vintren.
Vaaren efter (1193) begav Olaf sig med Sigurd syd til Orknøerne, hvor Harald
Jarl tog venligt imod dem. Kort efter indtraf ogsaa Hallkell Jonssøn med et vel
udrustet Langskib. Han havde foregivet, at han vilde drage vester i Viking, et
Paaskud, som paa den Tid neppe kunde finde synderlig Tiltro, men om Sverre
end gjennemskuede hans Forsæt, var det dog vanskeligt for ham, paa den blotte
Mistanke at forebygge dets Udførelse. Hallkell og Olaf anholdt nu formeligt hos
Jarlen om, at han vilde unde denne Søn af Kong Magnus, som de her havde
med sig, nogen Bistand. Dertil var Harald Jarl ogsaa strax villig, og skjenkede
ikke alene selv Sigurd et Langskib, men gav ogsaa alle i sit Jarldømme, der vilde,
Tilladelse til at tåge Tjeneste hos Hallkell og Olaf. Som Bevæggrund hertil an
føres kun, at Kong Magnus havde været en stor Ven af ham, men det synes dog,
som om han maa have havt en mere særegen Grund til at ville skade Kong Sverre,
da det ellers er vanskeligt at forståa, hvorfor han vilde sætte sig i saa stor Be
kostning og dertil blotte sit Land for Krigere paa en Tid, da han selv neppe stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
