Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 SVERRE SIGURDSSØN
paa nogen synderlig god Fod med den skotske Konge, og enda hvert Øjeblik
havde Angreb af Harald den unge, Erik Slagbrelles Søn1, at befrygte. Det ligger
her nærmest at antage, at Harald den unge allerede stod i Underhandlinger med
Sverre om at vorde forlenet med Halvdelen af Øerne, og at Sverre maaskee havde
givet ham Tilsagn derom, saa at Harald Jarl ved at bidrage til Sverres Under
gang haabede paa den eftertrykkeligste Maade at kunne berøve sin Medbejler
den Hjelp, han havde i vente fra Norge. Vist er det, at Sverre virkelig overdrog
Harald unge den halve Deel af Øerne; det omtales vel ikke, førend ved Aaret
1197 eller 11982, da Harald søgte at gjøre sin Fordring gjeldende, men dette hin
drer ikke, at Overdragelsen kan være skeet før, og det er endog det rimeligste,
at den maa være skeet tidligere, da Sverre neppe har kunnet indlade sig derpaa
efter den formelige Fred, han, som vi nedenfor ville see, sluttede med Harald
Jarl efterat det Oprør, vi her omhandle, var dæmpet. Forholder det sig altsaa
saaledes, at Sverre havde givet Harald unge Jarlsnavn, eller, hvis han allerede
tidligere havde faaet dette, da i alle Fald overdraget ham den Halvdeel af Øerne,
paa hvilken han efter sin Morfader Ragnvald Jarl gjorde Fordring, bliver det
let at forståa, hvorfor Harald Maddadhssøn lod sig det være saa magtpaaliggende,
at hjelpe til Opstanden mod Sverre. Den af ham givne Tilladelse benyttedes af
en Mængde Ørknøinger og Hjalter, der skareviis strømmede til Sigurd, svore
ham Troskabsed og gik ham til Haande, efterat han først havde modtaget Konge
navn af Hallkell og Olaf. Disse udrustede nu det fornødne Antal Skibe, i alt,
som det synes 233, og sejlede afsted i Begyndelsen af Sommeren. De satte lige
over til Norge, og toge, strax de kom under Kysten, Vejen øster til Viken, hvor
de i største Hast styrede ind til Tunsberg. Her kom de ganske uventet. Jon, en
Systersøn af Sverre, som laa der med en Deel Birkebeiner, søgte vel at gjøre dem
Modstand, men faldt med mange af sine Folk, blandt dem Helge Bring, der tid
ligere havde været Kongens Merkesmand. Derpaa tilstevnede de Haugathing, og
lode Sigurd tåge til Konge. Siden droge de ind til Oslo, og derfra videre rundt
om i Viken, hvor Indbyggerne overalt underkastede sig dem. Sandsynligviis
fandt de Viken temmelig blottet for kongelige Tropper, da en stor Deel af disse
just paa denne Tid maa have været ude paa Toget med Biskop Valdemar. Denne
Omstændighed i Forbindelse med Indbyggernes Forkjærlighed for Kong Magnus
og hans Æt, har vistnok meget lettet deres Fremgang, især da de fore fredeligt
1 Se ovenfor S. 37, 38.
• Nemlig af Roger Hoveden, Savile, S. 767, jvfr. Fordun. I. S. 512 og Orkn. Saga, S. 406. Herom
vil der nærmere blive talt nedenfor, hvor Orknøernes Anliggender omtales.
* Dette kan man slutte af hvad der nedenfor berettes om deres Styrke i Slaget i Florevaag (13 Skibe)
samt Antallet af de Skibe, der vare borte (3 i Sogn og 7 i Stavanger).
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
