Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1193 — 1194. ØYESKEGGERNE I BERGEN 223
Jarlssøn var nemlig i Stavanger med syv Skibe, og Eystein Korp, en anden af
deres Høvdinger, med tre Skibe i Sogn. Hallkell Jonssøn meente dog, at de havde
Styrke nok til at vove et Slag med Sverre, naar de blot ikke fattedes Raad, eller
Lykken aldeles var dem ugunstig. «Hidtil,» sagde han, «har det forekommet mig,
som om det især var Raadsnilhed, der manglede dem, der kæmpede mod Sverre;
dersom vi nu vogte os, og ikke fare übesindigt frem, ville vi nok vinde Sejr; men
det gjelder ogsaa at vise Besindighed, ellers vil det neppe gaa os bedre end de
øvrige.» De fleste vare enige med Hallkell, og ytrede Lyst til at lade det komme
til Slag. Dette blev da besluttet, man gik til Skibene, viggyrdlede dem og gjorde
dem klare til Kampen, og lagde derpaa seent om Aftenen ud til Florevaag, hvor de
bleve liggende om Natten. Samme Aften, efter Solens Nedgang, kom Sverre lige
i Nærheden af Byen. Han lod sine Skibe ro ud til Gravdal, men begav sig selv
paa en Skude ind til Byen, landede ude ved Holmen, og gik forbi Christkirken,
hvor han fik høre at Biskop Paal just samme Dag var død, og Liget indsat i Kir
ken, op til Borgen, for at faa en Deel af Besætningen afgiven til Forsterkning.
Det kunde synes noget dumdristigt, at han med saa faa Folk vovede sig ind til
Byen, men han havde, siges der, faaet den nøjeste Besked om alt hvad Øye
skeggerne toge sig til, og han vidste vel saaledes, at han intet havde at frygte
af dem. Han blev ikke længe i Byen, men roede, da han havde udrettet sit Erende,
strax ud til sine Skibe, som han nu lod lægge ud til Hvarven, lige over for den
fiendtlige Flaade, og neppe en Fjerdingvej fra dem. Efter sin sædvanlige Viis
roede Sverre selv i Nattens Mørke paa en Baad over til Florevaag, for at udspejde
Fiendernes Vagter, og lytte til deres Samtaler. Han var ogsaa heldig nok til at
faa hele deres Angrebsplan at høre, just som de Anførende raadsloge derom. De
vilde begynde Angrebet i Lysningen næste Dag. «Mit Raad,» sagde Hallkell Jons
søn, «er at tenge vore Skibe sammen, thi da ville vore Folk kæmpe mest uforsagt.
Vi bør begynde med Steenkast, saa længe vort Forraad af Stene strækker til;
derefter skulle vi tåge til Skudvaabnene, og endelig, naar de ere opbrugte, sætte
ind paa dem og begynde Haandgemæng, saa de skulle huske det. Da vil Sagen
snart være afgjort, naar kun enhver bruger sig som han kan; for øvrigt raade
Gud.» Da Sverre havde hørt dette, roede han tilbage til sine Mænd, og fortalte
dem om Øyeskeggernes Plan. «Jeg tror derfor,» sagde han, «at vi gjøre bedst i
at forekomme dem, og angribe dem strax, førend de endnu vente det. Om det
enda ikke er lyst, naar vi lægge imod dem, skulle vi, for at kjende vore egne Skibe
fra Fiendens, knytte et hvidt Læredsbaand foran paa Stavnen. Det gjelder især
at passe os ved det første Angreb, da deres Skibe ere saa meget højere end vore;
vi skulle derfor holde vore Skibe saa vidt muligt fra hinanden, saa længe Fienderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
