Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 SVERRE SIGURDSSØN
endnu ere i den første Hidsighed, og I skulle da kun søge at dække eder, og lade
dem kaste sine Vaaben fra sig, medens I derimod spare eders Vaaben og vogte
eders Aarer, thi begge Dele ville vi trænge til, hvo der saa sejrer.» Sverre havde
i alt 20 Skibe, alle temmelig smaa, Øyeskeggerne 13, men de fleste store. Sand
synligviis har da Øyeskeggernes Folkestyrke udgjort omtrent 2000 Mand, Sverres
derimod neppe flere end 1200. Sverre blev dog ikke færdig med sine Forberedelser,
førend det allerede gryede af Dag, (Palmesøndag den 3die April) og Øyeskeggerne,
der havde ligget uden Tjeld om Natten, løsnede Landtougene og roede ud af
Vaagen. De lagde Kabel-Liner imellem Skibene baade for og agter, og roede
alle frem jevnsides for at opsøge Sverre. Men da det endnu var mørkt, vidste
de ikke af, førend Sverres Skibe kom rendende lige ind paa dem. Begge Partier
istemte strax Hærskrig og Øyeskeggerne grebe i al Hast til Linerne, for at hale
Skibene sammen, men disse løb frem med staaende Master og stødte Aarerne
istykker for hinanden. Imidlertid fik de halet dem i Tengsel, og Striden begyndte.
Øyeskeggerne gjorde et overhaands heftigt Anfald, men Birkebeinerne fulgte
Sverres Befaling, og dækkede sig kun, idet de holdt Skjoldene saa tæt sammen
over sig, at man ingensteds saa dem bare. De lode deres Skibe svæve om snart
hist snart her, og drillede Fienderne ved forstilte Angreb, det var, staar der i
Sagaen, «let at see af den Færdighed, hvormed de gjorde det, at de vare vante
til sligt Arbejde.» Endelig begyndte Øyeskeggerne omsider at blive trætte, og
den heftigste Skudregn at aftage. Nu var det Birkebeinernes Tid at begynde
for Alvor. «Staar nu op,» sagde Sverre, «sander Eders Navn, værer Birkebeiner
og lader dem see, hvorledes I kunne faa Sverdene til at bide.» Da rejste Birke
beinerne sig under Skjoldene, og gjorde et voldsomt Angreb, deels med Steen,
deels med Skud. Men Øyeskeggerne forsvarede sig lige saa tappert, og deres Ski
bes større Højde kom dem vel tilpas. De fik endog Stavnljaaer haget fast i Kon
gens eget Skib, dræbte Stavnboerne, og toge Merket, den saakaldte Sigrflugan
(Sejerfluen); ja de ryddede dets Dæk næsten lige til Masten, og begyndte at entre.
Da eggede Kongen sine Mænd, og Birkebeinerne trængte saa heftigt imod dem,
at de igjen maatte tilbage paa deres eget Skib, og enkelte af dem faldt. Endnu
varmere gik det til paa de øvrige Fartøjer i Sverres Flaade, der havde lagt ind
til Øyeskeggernes store Skibe; Fienderne hagede sig fast i dem, og ryddede enkelte
af dem, saa at mange af Birkebeinerne faldt, inden de fik dem løs, og Folketabet
i det Hele taget blev meget større paa Birkebeinernes Skibe. Disse lagde nu fra,
for at skaffe sig noget Pusterum. Sverre opmuntrede dem paa det bedste: «friskt
Mod,» sagde han, «I gode Brødre, mange slige Dyster kunne de vel ikke gjøre;
lader os kun holde os kjekt, de blive lige saavel tandsaare som vi.» Da Øyeskeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
