Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 SVERRE SIGURDSSØN
da Kardinal Nikolaus i Aaret 1152 oprettede Erkestolen saavel som Biskops
stolen i Hamar, grundlagde Domkapitlerne, og overhoved, som man maa formode,
fik alle de Institutioner tilvejebragte eller i det mindste forberedte, uden hvilke
en ordentlig kirkelig Bestyrelse i hine Tider ej kunde tænkes, altsaa med andre
Ord: lagde Grundvolden til et vordende Hierarchi i Norge. Vi mangle, som tid
ligere paapeget, de offentlige Dokumenter, Overeenskomster eller Konkordater,
der dengang bleve sluttede mellem de tre Konger, Inge, Sigurd og Eystein, og
Kardinalen paa Kuriens Vegne, men vi kunne dog af flere Antydninger i senere
Forhandlinger nogenlunde slutte os til, hvilke Hovedpunkterne maa have været.
Saaledes have vi nævnt Vedtagelsen af Rumaskatten eller Peterspengen1, og lige
ledes Chorbrødrenes Valgret ved Besættelsen af Biskopsstolene uden Indblanding
af den kongelige Myndighed, hvilken vigtige Ret hine tre Konger ogsaa havde
indrømmet, men rigtignok, som det siden paastodes, kun for det Tilfælde at der
var flere Konger paa een Gang. Derhos maa der nødvendigviis have været op
stillet almindelige Bestemmelser for, som det heder, at sikre Kirkens Frihed og
Immunitet, eller stille den norske Kirke paa samme Fod som i andre Lande.
Da Oprettelsen af alle disse saakaldte «kanoniske Institutioner» siden tillægges
Pave Hadrian, det vil sige, Kardinal Nikolaus efter hans Ophøjelse paa Pave
stolen, er det, som tidligere berørt, sandsynligt, at det egentlige Konkordat om alt
dette først er afsluttet i Hadrians Herskertid som Pave, og maaskee nærmest
kun med Kong Eystein, der i den Anledning skal have udstedt et Brev2, en Om
stændighed, der maaskee ogsaa bidrog til siden at skaffe ham Helgen-Navnet.
Ved Magnus Erlingssøns Kroning, da Kongedømmet gjordes afhængigt af Kirken
og Aristokratiet, maatte, som man let kan forståa, hine Indrømmelser først og
fremst vorde bekræftede, og Erkestolen fik desuden, som vi vide, enkelte særskilte
Fordele indrømmede, f. Ex. Sagefaldets Fordobling i Throndhjem m. m. samt
nogle andre Rettigheder, hvorom der nedenfor vil blive Tale. Derimod synes
endnu ikke nogen skarpere udtalt og mere übetinget Udtalelse af Domkapitlernes
frie Valgret, eller nogen fuldstændig Ophævelse af Kongens Ret til at bekræfte
eller forkaste det trufne Valg at have fundet Sted, og denne Sag synes fremdeles
at have henstaaet uafgjort. Vi erfare nemlig, at da den ovenfor omtalte Biskop
Kløng i Skaalholt3 var død 1176, og Thorlak, Abbed i det nys oprettede Thykkebø
Kloster, der allerede to Aar forud var valgt til hans Eftermand, i det følgende
Aar begav sig til Norge, for at indvies af Erkebiskop Eystein, vilde eller turde
1 Ogsaa paa Orknø indførtes Rumaskatten af Harald Jarl i Pave Alexanders Tid (1159—1180), se
Pave Innocents lll’s Breve I. 218.
* Se Kong Haakon Sverressøns Brev af 1202, Norges gl. Love I. S. 444.
» Om Biskop Kløng Thorsteinssøn se ovenfor B. VI. S. 275, 370.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
