Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 SVERRE SIGURDSSØN
Bestemmelsen er bibeholdt fra den ældre Christenret1. En tilsvarende Bestemmelse
findes vel ikke i de øvrige Christenretter, men i Gulathingslovens Christenret staar
der dog om Heredskirkerne, at den Prest, Biskoppen indsætter ved en af disse,
først skal blive forligt med Bønderne om at sidde der et Aar og udføre de kirkelige
Forretninger, altsaa ligesom paa Prøve, og hvis han da gjør sig Huus og Hage
og Venner, maa Biskoppen ikke afsætte ham2. Dette viser og, at det Lovbud,
der gaar umiddelbart forud, nemlig «vor Biskop skal raade over Kirkerne, som
Olaf den Hellige indrømmede Biskop Grimkell paa Monstrething og som vi siden
bleve forligte; vor Biskop skal indsætte de Prester ved alle Kirker, som han veed
kunne holde rette Messer for Folk», kun angaar Fylkeskirkerne, og at man maaskee
endog bør forklare «Kirkerne» ved «de Kirker, som Olaf indrømmede», ikke andre.
Den eneste Bestemmelse, Lovene indeholde om de private Kapeller, er kun den,
at de maa vedligeholdes, og, hvis de falde ned, inden en vis Tid gjenopbygges3;
men i Udtalelsen af det Princip, at et engang opført Gudshuus ej maa tilintet
gjøres, ligger ikke nogen Tilkjendegivelse af, at ogsaa Bestyrelsen af en saadan
Kirkes Gods, og Udnævnelsen af dens Prester skulde tilkomme Biskoppen. Nu
fandtes der i Norge, foruden de offentlige Kirker, d. e. Fylkes-, Tredings-, Fjer
dings-, Hereds- og Aattings-Kirker, ogsaa mange private Kapeller, som Konger
eller andre Stormænd havde opbygget og doteret af deres Privatgods, og det var,
som det heder, gammel Lov og Sædvane, at de raadede for dem og selv udnævnte
Prester dertil4. Paa Island var dette endnu mere Tilfældet, thi der var i Grunden
alle Kirker Privatkirker, eller opbyggede af enkelte Høvdinger paa egen Bekost
ning, med det Forbehold, at de og deres Etterkommere stedse skulde beholde
Patronatsretten over dem, samt Bestyrelsen og Brugsretten af alt deres Gods,
løst og fast6. Et saadant Princip kunde ikke beståa med det, der fornemmelig
siden Investiturstriden under Gregorius den 7de og hans Efterfølger var gjort
gjeldende, især ved en vid Fortolkning af Begrebet om Simoni. Overhoved var
Prestestanden i Norge endnu ikke paa langt nær saaledes adskilt fra den verdslige,
som Begrebet om Kirkens Immunitet fordrede. Foruden at Coelibatsbudet endnu
ej var, og neppe nogensinde blev rigtigt gjennemført, (man paaberaabte sig her
endog en af Kardinal Nikolaus udtrykkeligt given Fritagelse), betragtedes Presterne
fremdeles som hørende til Folket og som Medlemmer af Statssamfundet, ej som
1 Frostathings Christenret 11. 11. * Ældre Gulathings Lov, Cap. 15.
* Ældre Gulathings Lov, Cap. 10; Frostathings Lov 11. 7. 13. Eidsiva Lov Cap. 34—36. Vikens
Christenret, Cap. 8.
4 Sverres Saga Cap. 117.
6 Se ovenfor om Kirkers Opførelse paa Island, B. 111. S. 323. Jvfr. Uddrag af St. Thorlaks Saga i
Werlauffs Anecdoton, S. XXV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
