Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1177 — 90. KIRKELIGE FORHOLD. P ATR ONATSR E T TE N 231
synes næsten, som om man har undgaaet at berøre dette Punkt. Et andet Spørgs
maal, som ligeledes endnu svævede uafgjort, især da Biskoppernes Interesser her
endnu strede mod Aristokraternes egen, var Patronatsretten over de Kirker, Konger
eller Privatmænd paa egen Bekostning havde opført, og Bestyrelsen af det Gods,
som de havde skjenket til disse Kirker. Til denne Patronatsret og Bestyrelse
ansaa nemlig hine Givere sig fremdeles berettigede, og betragtede, som det synes,
de Bestemmelser i Christenretterne, der tillagde Biskoppen Retten til «at raade
over alle Kirker og al Christendom og indsætte de Prester, han vil», som ej vedkom
mende andre end de offentlige Kirker og deres Gods: en Betragtningsmaade, hvori
de ogsaa tildeels havde Loven paa sin Side, i det mindste hvad Kaldelsen av Prester
angik, thi Vikens Christenret bestemmer endog for Heredskirkerne, at Bønderne
selv skulde vælge den Prest til disse Kirker, som de vilde, og at Biskoppen ikke
skulde have Ret til at afsætte ham, uden at det ved to Nabopresters Vidnesbyrd
kunde bevises, at han formedelst Ukyndighed ej var sit Embede voxen1. Naar
dette var Bestemmelsen angaaende Heredskirkerne, der dog henhørte til de of
fentlige, som ifølge Loven stode under Biskoppernes Tilsyn, maatte det meget mere
gjelde de private Kapeller eller «Høgendeskirker». En noget lignende Bestemmelse
forekommer og just i hiin selvsamme modificerede Frostathings-Christenret, der
for Resten paa det nærmeste maa være Eysteins «Guldfjeder»; det heder nemlig,
efter det Bud, at Biskoppen skal indsætte alle de Prester, han vil: «han har lovet
os at vi skulle have de Prester, som tækkes os og kunne rigtigt deres Tjeneste»;
og hertil føies udtrykkeligt Tillægget: «dette er gammel Ret», hvilket viser at
to omstredne Bestemmelser optagne i den saakaldte ældre Frostathings-Christenret, medens den tillige
indeholder hine Artikler, hvor Erkebiskoppeme Jon og Eystein, samt Kardinal Nikolaus og Pave Alexander
udtrykkeligt nævnes, og saaledes ikke kan være ældre end Eysteins Tid, bliver det heel sandsynligt, at
vi i den paa det nærmeste have «Guldfjeder» for os. Hermed er det ikke sagt, at jo senere enkelte Modifi-
kationer kunne være og virkelig ere foretagne ved den, da den, som det siden vil vises, vedblev at være
gjeldende Ret næsten lige til Reformationen, og det i ældre Tider var sædvanligt at indlemme senere For-
andringer i Loven selv: navnlig sees dette at være skeet i Art. 11. 18, hvor der tales om Ostetiende, der
træder i Stedet for den ældre «Vidreldestiende», hvilken Forandring aabenbart skriver sig fra Erkebiskop
Jon den yngres eller hans nærmeste Formænds Tider (se hans Christenret Artikel 19, jvfr. den norske
Oversættelse af Tunsbergsforliget), medens endnu i den saakaldte Sverres Christenret, som dog maa være
yngre end den oven omhandlede Christenret (se nedenfor), Bestemmelsen om Vidreldestiende i den ellers
uforandret optagne Artikel (35) læses i sin oprindelige Form. Men saadanne Smaaforandringer hindre
ikke, at Hovedindholdet dog skriver sig fra Eysteins Tid. Hvad der herom maa ansees aldeles overbe-
visende, er, at medens det tvivlsomme Brev af 1174 udtrykkeligt nævner Bestemmelsen om højere Straf
for den, der udgyder Blod i Nidaros Domkirke eller dens Kirkegaard som given ai Kongerne (d. e. de
tre Konger) og bekræftet af Magnus Erlingssøn, heder det i Frostathings-Lovens Christenret 11. 10, hvor
Bestemmelsen er optagen, «i Christkirken eller i Mariekirken eller i deres Kirkegaard», hvilket viser at
Loven er skreven medens Mariekirken (den ældre) endnu stod paa samme Kirkegaard som Christ-
kirken og ikke var flyttet, medens Artiklen, optagen i Sverres Christenret, kun taler om «Christkirken».
1 Vikens Christenret Art. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
