- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
239

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1189. ERKEBISKOP ERIKS STRAFFEPRÆKEN MOD BIRKEBEINERNE 239
48. Sverres Strid med Erkebiskop Erik og dennes Flugt. Nikolas Arnessøn
bliver Biskop i Oslo.
Men anderledes blev det, da Erik tiltraadte Erkestolen, og sandsynligviis
efter særskilt Opfordring af Pave Clemens den 3die, uden Eftergivenhed, og dertil
uden Frygt, søgte at fuldføre, hvad Eystein havde paabegyndt, men ej kunde
bringe til Ende. Her var det uundgaaeligt, at han strax kom i den skarpeste
Opposition mod Sverre, og det uden Hensyn til dennes Berettigelse til Konge
dømmet, alene fordi Sverre holdt lige saa strengt paa de monarchiske Interesser,
som Erik paa de hierarchiske. Men hertil kom ogsaa de særegne Ankeposter, der
opstilledes mod Sverre paa Grund af hans personlige Forhold, nemlig deels hans
forhenværende gejstlige Stilling, deels hans omtvistede Byrd. Imidlertid lader
det til, at man fra først ikke anfegtede ham fra denne Side, eller underkjendte
hans Ret til Tronen, førend man først havde prøvet paa at faa ham til at gjøre
alle de Indrømmelser, som hans Forgængere havde gjort. Først da man indsaa,
at dette ej var at tænke paa, synes man at have taget Sagen fra den mere radikale
Side, nemlig at befri sig fra hans mægtige Modstand ved at sætte hans Berettigelse
til selve Kongedømmet i Tvivl.
Da Erik kom tilbage efter sin Indvielse i Aaret 11891, toge, fortæller Sverres
Saga, Chorbrødrene godt imod ham. Men allerede strax efter holdt han en Prædiken
fra Choret, hvori han talte haarde Ord til Birkebeinerne, hvilket mange af de
tilstedeværende Krigsfolk, som venteligt var, toge ilde op, saa at der snart opstod
et spændt Forhold mellem dem. Disse Bebrejdelser mod Birkebeinerne vare sand
synligviis især rettede mod deres Levnet, der vel heller ikke var det bedste eller
ordentligste; men Straffeprædikenen har dog sikkert ogsaa berørt hine Hoved
spørgsmaal, der ovenfor ere nævnte. Om dem kom han derhos snart i Strid med
Sverre selv, og det første, der synes at have været paa Tale, var, hvad der alle
rede i sin Tid havde været et Tvistepunkt mellem Eystein og Erling skakke,
nemlig den med Bønderne i Thrøndelagen sluttede Overeenskomst, at i det erke
biskoppelige Sagefald skulde der regnes efter «sølvmeten Øre», hvorved Boden
blev til det dobbelte af hvad der ellers betaltes, og af hvad Kongen i sine Sage
1 Eriks Indvielse og Ophold i Rom falder rimeligviis omkring 28de Januar 1189. Fra denne Dag
har man nemlig en Bulle, udstedt af Pave Clemens den 3die til alle Gejstlige i Norge, (dog, som det
syne s, nærmest rettet mod Høvdingerne paa Island, der tillige vare Gejstlige) hvori han forbyder enhver
Gejstlig at føre Vaaben eller overhoved at deeltage i Krigstog uden for at skrifte og meddele Krigerne,
alt under den Straf, som Erkebiskoppen i saadant maatt© paalægge, og som Paven paa Forhaand be-
kræfter; hvilken Bulle efter al Sandsynlighed er udstedt under Eriks Ophold i Rom og af ham medbragt
til Norge. Dipl. Norv. 11. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free