Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 SVERRE SIGURDSSØN
Slaget paa Ilevollene, da Magnus Erlingssøn flygtede til Danmark og Sverre
havde sat sig fast i Throndhjem. Men foruden at man allerede i en viss Forstand
kan sige, at han flygtede for Kirkens Sag, for saa vidt denne faldt sammen med
Magnus’s, viser Beretningen sig for øvrigt saa paalidelig, at dens Udsagn, endog
taget i en mere ligefrem Mening, maa have meget for sig, saa at man vel maa
antage, at der havde forefaldet Begivenheder, som Sverres Saga ikke omtaler,
men som ved Siden af de politiske Omvæltninger kan have bevæget Eystein til
at forlade Landet. Og her ligger det da nærmest at antage, at han netop i sit
Diøces, og fornemmelig i Thrøndelagen, har søgt at sætte de nys omtalte For
dringer igjennem med saadan Strenghed, at han derved gjorde sig de fleste af
Thrøndelagens Stormænd til Fiender, og at dette ej alene bidrog til at stemme
dem gunstigere for Sverre1, men ogsaa til at gjøre det umuligt for Eystein at op
holde sig ved sin Biskopsstol, saa længe Sverre havde Magten, og han ej vilde be
kvemme sig til at give efter for ham. Eysteins Modgang og Flugt til England
har rimeligviis ogsaa virket afskrækkende paa de andre Biskopper, der overhoved,
saavel som den øvrige Gejstlighed, i de første Aar af Sverres politiske Bane, eller
saa længe Eystein levede, synes at have holdt sig ganske udenfor Partierne, ja
endog viist sig næsten indifferente. Saaledes, uagtet Sverre i Aaret 1177 var to
Gange paa Oplandene og tilmed paa Hamar, nævnes der ikke et Ord om, at Bi
skoppen, som dog maatte være nærmest dertil, lagde ham Hindringer i Vejen,
ja der siges ikke engang, hvo der var Biskop paa den Tid, og det er kun av Biskops
fortegnelserne, vi kunne slutte, at den daværende Biskop hed Ragnar2. I Bergen
merker man lige saa lidt til, at Biskop Paal, der dog i St. Thorlaks Saga udtryk
kelig kaldes «en energisk Mand»3, gjorde ham nogen Fortræd, heller ikke Biskop
Helge i Oslo. Da Eystein kom tilbage, og indgik Forlig med Sverre, hvorved na
turligviis Bansættelsen ophævedes, kunde der endnu mindre blive Spørgsmaal
om at bringe de kirkelige Strids-Emner paa Bane, og disse Sager have derfor,
som man tydeligt kan see, indtil videre været stillede ganske i Bero. Vi erfare
ogsaa af den ovenfor gjengivne Beretning i St. Thorlaks Saga, at denne Tingenes
Tilstand i Norge havde den største Indflydelse paa Forholdene paa Island, hvor
nu ligeledes Lægfolkene spillede Mester.
1 Jvfr. hermed ovenfor S. 4.
* Thore omtales første Gang i Intimationen til Statutet af 1190, saaledes at man kan see, at han
var yngre end den i dette Aar indviede Nikolas, se nedenfor. Ragnar, hans Formand, nævnes i Biskops-
rækken mellem ham og Orm, Arnalds Eftermand, men man veed hidtil intet andet om ham, end at han
indviede den gamle, nu nedrevne, Stavekirke paa Atrod i Tinn, hvilket en Runeindskrift, som endnu
er opbevaret, beretter.
8 «Skorungr mikill», Anecdoton S. XXV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
