Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1190. NIKOLAS ARNESSØN BLIVER BISKOP 243
i Forhold til hans Magt og Rang. Men Dronningen bad ham fremdeles ej sætte
sig mod hans Ophøjelse, talte om, hvor meget Nikolas havde tabt i Krigen mellem
Magnus og Sverre ved sine Brødres og Frænders Fald, og at den bedste Bod,
man kunde give ham, var at gjøre ham til en Tignar-Mand (fyrstelig Mand) i
Landet, og at han nu vist ikke vilde vise nogen Troløshed, naar han nedlagde
Vaabnene og blev Gejstlig. Bestormet af hendes Bønner sagde endelig Kongen,
at han for hendes Skyld vilde give sit Samtykke, men, lagde han til, jeg tror
ikke det varer længe fra denne Stund, førend baade du og mange flere angre det.
Han udstedte nu et Brev, hvori han tilkjendegav sit Samtykke, og Indvielsen
blev foretagen1. Det traf sig ellers forunderligt nok, at næsten alle Biskopsstole
i Norge bleve ledige og skiftede Indehavere paa denne Tid. Saaledes maa Biskop
Ragnar i Hamar være død omtrent samtidigt med denne Strid om Besættelsen
af Stavangers Biskopsstol, og vi ville strax nedenfor erfare, at Biskop Helge i
Oslo døde Aaret efter. I Ragnars Sted blev en Thore, om hvis tidligere Livsstilling
man for Resten intet veed, udvalgt og indviet2, og da der ikke ved denne Lejlighed
tales om nogen Protest fra Sverres Side, har han vel ikke havt noget mod dette
Valg at indvende. Vi ville ogsaa i det følgende see, at han brugte Thore i en
Sendelse, der vidnede om at han havde Tillid til ham. Imidlertid sammenkaldte
Erik Landets Biskopper, Abbeder og andre Gejstlige til et Møde, sandsynligviis
i Bergen8, hvor ligeledes Kongen var tilstede (Mai 1190). Hensigten med Mødet
1 Sverres Saga Cap. 269. Ved denne Beretning er at merke, at da den Opregnelse af Norges Biskop-
per, der findes i den strax nedenfor berørte Intimation til Statutet om Bansætningssager, nævner Helge
og Njaal, men derimod ikke Nikolas, skulde det synes som om Sagaens Beretning var fejlagtig, thi naar
Helge endnu levede, kunde Nikolas ej være Biskop i Oslo, men paa den anden Side blev Njaal først Bi-
skop ved Nikolas’s Forflyttelse til Oslo. Her maa der saaledes paa et af Stederne være en Fejl. Men
da Sagaen fortæller det Hele saa omstændeligt, at der her ej kan være Tale om nogen Skjødesløshedsfejl,
medens derimod den Lovkodex, hvor hiin Navneopregnelse forekommer, slet ikke hører til de nøjagtigste
(se nedenfor S. 245 Note 2) og heller ikke er ældre end omkring 1320, skulde man snarest antage at Fejlen
ligger hos denne, nemlig at der staar Njåll i Stedet for Nikulas, saa meget mere som denne Fejl overmaade
let kunde begaaes, dreis fordi det Haandskrift, Afskriveren fulgte, maaskee kun har havt Begyndelses-
bogstavet, eller en Forkortning af «Nikolas», der let kunde tages for «Njåll» (f. Ex. NI, Ncl. o. a. d.) deels
og fordi den bekjendte danske og svenske Sammendragning af «Nikolas» til «Nigels», «Niels», «Nils» alle-
rede ved Afskrivningstiden tør have været brugelig eller i det mindste kjendt i den sydligste Deel af
Norge, og har kunnet bringe Afskriveren til at antage Njåll og Nikulas for det samme Navn. Hertil kom-
mer nu ogsaa, at selve Omflytningen og begge Biskoppers Udnævnelse til en og samme Biskopsstol inden
et kort Tidsrum nok kunde bringe en med Sagen mindre fortrolig Mand i Vilderede. Vi antage derfor
med temmelig Vished, at der i hiin Intimation i Stedet for «Njåll» skal staa «Nikulas», og at Nikolas i sin
kortvarende Egenskab af Biskop i Stavanger overvar det neden omskrevne Møde. Se for øvrigt neden-
for, S. 244, 245.
1 At Thore indviedes senere end Njaal, sees deraf, at han i hiin Intimation nævnes efter ham, medens
man dog tillige deraf seer, at han allerede var Biskop i 1190, før Helges Død.
3 At dette Møde holdtes i Bergen, er baade i og for sig rimeligt, da det for alle Landets Biskopper
og Gejstlige var lettere at komme did end til Nidaros (Mødet angaaende Erkestolens Besættelse holdtes
17 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
