Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 SVERRE SIGURDSSØN
vilde sætte igjennem1. Det er ej at undres over, at Sverre modsatte sig dette
Valg. Hoved-Bevæggrunden var, som han selv siden angav2, hans grundede Frygt
for at Nikolas vilde bruge den store Magt og Myndighed, han derved fik, til hans
Skade; men da dette ikke var en Grand, der ligefrem kunde paaberaabes, angav
han som Aarsag til Valgets Ugyldighed, at han selv ikke havde været tilstede
ved Valget og afgivet den første Stemme8, idet han stedse holdt fast ved den
Paastand at det Afkald paa Kronens Ret til at blande sig i Biskopsvalgene eller
udøve nogen Indflydelse paa Biskopsstolens Besættelse, som de tre Konger, Inge,
Sigurd og Eystein havde givet, kun gjaldt for det Tilfælde, at flere end een Konge
herskede i Fællesskab. Han erklærede da, at Erkebiskoppen, ved saaledes at
forbigaa ham, havde tilføjet den kongelige Majestæt en Krænkelse, og tvang, som
Erkebiskop Erik kalder det, Gejstligheden og Folket (det vil sige fik dem ved
sin Myndighed til) at vælge en anden, om hvem Erkebiskop Erik siden forsikrede,
at han netop paa den Tid, han blev valgt, havde taget en i Bigami skyldig Kone
til Hustru, og fordrede at Erik skulde indvie ham4. «Men,» siger Erkebiskoppen,
«da Pave Hadrian5 udtrykkelig har fordømt Tvegifte inden Gejstligheden, vilde
vi ikke bryde hans Anordning, og indlode os derfor ikke paa, efter Sverres For
langende at indvie denne Mand.» Den kloge Nikolas skrev nu et Brev til Dron
ning Margrete, hvor han bad om hendes Forbøn, talte paa det bedste og ydmygste
om Kong Sverre, og erindrede hende om det Slægtskab, der var imellem dem9.
Margrete lod sig virkelig bevæge heraf, og søgte at stemme sin Mand gunstigt
for ham, i Betragtning af hans gode Løfter. Sverre sagde, at han nødig vilde
gjøre ham til en større Mand end han var, da hans Troskab neppe vilde voxe
1 Han brugtes dog, som vi have seet, af Kong Magnus til Underhandler, hvilket maaskee tyder paa
en vis Færdighed i boglige Sysler.
• Nemlig i de Indvendinger, han nævnte for Dronningen, se nedenfor.
• Dette angives udtrykkeligt af Erkebiskop Erik i hiint Brev, og der er ingen Grund til at antage
Angivelsen for urigtig, saa meget mere som den samme Paastand ogsaa forekommer i Anecdoton.
4 Suhm, VIII. 275, fremsætter den Formodning, at det ej er en virkelig Hustru, men Kirken, eller
det gejstlige Embede, Manden indehavde, hvortil her sigtes. Men uagtet det vistnok var sædvanligt at
kalde Kirken eller det kirkelige Embede Indehaverens aandelige Brud, saa synes dog Sammenhængen
her neppe at give Anledning til en saadan Fortolkning, især da Gejstligheden i Norge endnu ikke over-
holdt Coelibatet.
8 Her paaberaaber Erik sig, foruden Hadrians, ogsaa Pave Clemens’s egen Bekræftelse af hiin Kon-
gerneB Abrenunciation, omtalt i et af Paven udstedt Privilegium. Dette, der sandsynligviis har været
en Bekræftelse af Hadrians, og udfærdiget umiddelbart til Erik selv under hans Ophold i Rom, samt med-
bragt af denne, existerer nu ikke, lige saa lidet som Hadrians; men man maa vel formode at det i mange
Dele har været ligelydende med Coelestin den 3dies af 1194, hvorom nedenfor, skjønt dette dog nok ogsaa,
paa Grund af de da stedfindende Forhold, efter al Rimelighed indeholder mere.
6 Frændskabet bestod deri, at Dronning Ingerid, Nikolas’s Moder, var Sønnedatter, og Margretes
Moder Christina var en Datterdatter af Kong Inge Steenkilssøn i Sverige. Se Knytlinga Saga Cap. 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
