Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1190. KONGENS STRID MED ERKEBISKOPPEN PAA THINGET 247
ogsaa Erkebiskoppen, som man erfarer, uagtet han ellers protesterede saa ivrigt
imod Gejstliges Indstevning for verdslige Retter. Paa Thinget lod Sverre Lov
bogen, det vil sige de Bestemmelser i «Graagaas», han paaberaabte sig, oplæse.
Her stod om Biskoppens Følge, at naar han rejste i sine Embedssysler, skulde
han kun have 30 Mand og 12 Skjolde, alle hvide1. Dette Lovbud fordrede Sverre
strengt overholdt. «Erkebiskoppen,» sagde han, «behøver ikke at have nogen
Hird eller Hærmænd eller fuldskjoldet Skib, og dog tåger han sig saa stor Frihed
udenfor hvad Loven berettiger ham til, at han farer med en tyvesædet Snekke,
ombord paa hvilken der er 90 Mand eller mere, med Skjolde fra Stavn til Stavn;
vi Birkebeiner huske nok, hvor vi fik føle at Erkebiskoppens Skib var sterkt
besat, da han lod os angribe under Hattehammeren. Saaledes gik det og i Bergen,
da vi anfaldt Skibene; Erkebiskoppens Skib og Krigsfolk vare hurtigere til at
gribe til Vaaben og stride mod os, end Kongens egen Trop. Mig tyktes det rettere
for Gud, om Erkebiskoppen aldeles ikke havde større Hird, end Lov og Ret hjemlede
ham, thi det er jo ingen, som herjer mod ham eller Kirken; men at han heller
giver Penge ud til at holde Folk, som bryde, fremskaffe og tilhugge Steen for at
fremme Arbejdet paa Kirken, saaledes som Planen er lagt2.» Erkebiskoppen svårede
hertil: «Paven i Rom satte mig til at raade over denne Biskopsstol og dens Gods;
jeg har altsaa Lov til at gjøre med dette, som jeg finder for godt, desuden til
hører det Gud og hellige Mænd. Men det er vist, Herre, at de fleste brave Mænd
synes bedre om at være hos mig i Fred, end hos Eder i Ufred og Misgjerning, thi
det er kun faa som nu faa sidde i Ro. Om end mine Mænd have Vaaben eller
gode Klæder, da er det deres med Rette, og de have ikke ranet saa meget som
en eneste Penning, thi de fare skikkeligt frem, hvor de komme. Det tykkes mig
dog ikke sømmeligt at det skal spørges i andre Lande, at Erkebiskoppen ikke
selv skal raade for, hvem han skal give Mad eller Klæder, medens derimod eders
Sysselmænd, Folk som I have hævet op fra Tiggerstaven, skulle have saa store
Skarer som de ville, og hjemsøge Bønderne, fra hvilke de da mod Lov og Ret
tåge baade Mad og Drikke, ja enhver kan prise sig lykkelig, der ej bliver berøvet
mere.» Da krævede Sverre Lov og Ret, og opfordrede Bønderne til at dømme
efter Landsloven, hvor mange Huuskarle Erkebiskoppen skulde have. Dommen
ovenfor B. VI. S. 82) her menes, skjønnes af hvad der senere berettes om Bønderne d. e. de forsamlede
Thingbønder.
1 Med disse «tolv Skjolde» sigtes, som man seer, til Erkebiskoppens Udrustning paa hans Sørejser.
Meningen er altsaa: 30 Mand til Lands, og 12 hvide Skjolde paa Skibet til Søs. Skjoldenes hvide Farve
antydede vel Erkebiskoppens fredelige Kald. Kongen havde derimod røde, som den der var øverste Krigs-
høvding.
* Heraf seer man altsaa tydeligt, at Arbejdet ved Kirkens Udvidelse nu var, eller i det mindste
skulde være, i fukt Gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
