Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1194. EN LEGA TI KONGEHELLE 257
anførte de for at vise hvor utilbørligt det var at Sverre kronedes, og bad Legaten
endelig ikke at indlade sig derpaa. Deres Forestillinger virkede. Næste Gang, da
Kongen talte med Legaten om Kroningen, undslog han sig derfor, og bad ham
at forlige sig med Erkebiskoppen, da det var denne, hvem det tilkom at krone
ham. Da blev Kongen vred, og sagde: «Jeg seer nok, hvad dit Erende er her i
Landet, det samme som mange andre Bedragere gjøre; de løbe hid fra fremmede
Lande, for at skaffe sig Penge, og gjøre sig siden lystige over os, naar de vel ere
borte. Nu har du strax at forlade Landet; jeg vil ikke, at du skal narre Penge
af mine Thegner her i mit eget Rige». Med denne Besked rejste Legaten1.
Forbitret over Gejstlighedens Indblanding i denne Sag, rejste Sverre nu nord
i Viken, og sendte strax Bud efter Biskop Nikolas. Da denne kom, tog Kongen
ham for sig i Eenrum, og sagde ham at han nu var kommen under Vejr med,
at alle de svigagtige Anslag, for hvilke Hallkell Jonssøn nys havde staaet i Spidsen,
nemlig Øyeskeggernes Opstand, egentlig vare udklækkede af Biskoppen; ja, han
bar det endog, som det heder, paa ham med sande Beviisligheder. Biskoppen
negtede alt, men Kongen sagde, at det hjalp ikke; han vidste alt for god Besked
om det Hele. Han truede Biskoppen med den haardeste Behandling, og kaldte
ham Drottinssviger og Landsforræder. Da bad Biskoppen om Naade, lovede
Kongen Troskab for Eftertiden, og tilbød sig at aflægge Ed derpaa, saavel som
at gjøre godt igjen hvad han havde forseet sig, og i alle Dele rette sig efter Kongens
Ønske; <<og var han da», tilføjer Sagaen, «den mygeste»2. Kongen tog ham nu
med sig til Bergen, idet han tillige lod tilsige Biskop Thore af Hamar at indfinde
sig der med det første, saavel som Biskoppen af Stavanger, for at raadslaa om
at vælge en Biskop i Stedet for Biskop Paal, hvilken, som ovenfor nævnt, var
død den 2den April, Dagen før Slaget i Florevaag. Det viste sig noksom, at Sverre
nu havde Magten, thi Valget faldt paa hans egen Hirdprest, ved Navn Martin,
engelsk af Fødsel og en særdeles vel studeret Mand; de tre andre Biskopper ind
viede ham strax efter Sverres Ønske. Det stod da, siges der, særdeles venskabeligt
til mellem Nikolas og Sverre, og var han Kongens fornemste Støtte og Raadgiver
i alt hvad denne vilde have frem. Og nu satte Sverre endelig sit Ønske igjennem,
at blive kronet. En engelsk Forfatter siger rigtignok, at Nikolas først negtede
at befatte sig dermed paa Grund af Erkebiskoppens Fraværelse, og ikke gav
1 Sverres Saga Cap. 122.
* Heraf skulde man altsaa slutte, at Nikolas virkelig har tilstaaet sin Deelagtighed i Hallkell Jons-
søns Anslag. Men uagtet der ej kan være fjerneste Tvivl om at han var i Ledtog med Hallkell og hans
Venner, og Sverre maaskee ogsaa virkelig har havt Beviisligheder, der kompromitterede ham, ligner det dog
ej den slue Nikolas, saa ligefrem at tilstaa sin Brøde. Sandsynligviis har han bedet om Naade, uden at
indlade sig paa nogen formelig Tilstaaelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
