- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
258

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SVERRE SIGURDSSØN
258
Kjøb, førend Sverre lod ham binde fast til et Skjær, saa at Våndet næsten flød
ham ind i Munden1, men Sverres Saga taler intet derom, og hvis saadant eller
noget lignende er forefaldet, som nok kan være, da har det snarere været ved
deres Møde i Viken, hvor det er højst rimeligt, at Sverre allerede har bragt Kro
ningen paa Bane. I Bergen synes Sagen at være gaaet nok saa glat. Der blev
beredet et stort Gjestebud i Kongsgaarden, og det blev besluttet, at de 4 for
samlede Biskopper skulde indvie Kong Sverre og krone ham. Højtideligheden,
ved hvilken Nikolas, som den ældste, fungerede som Hovedmand, fandt Sted
paa St. Peters og Pauls Dag (29de Juni 1194). Derefter gav han dem alle gode
Gaver, og de skiltes ad i største Venskabelighed*.
1 Roger Hoveden, hos Savile S. 746, 747. Denne giver en kort Beretning om disse Begivenheder,
øjensynlig forvirret, ja endog synlig fordrejet til Værste for Sverre af en af dennes Modstandere, men
dog saaledes, at et og andet kan tjene til at bestyrke og udfylde Sagaens Fortælling. I dette Aar, (1194),
siger han, lod Kong Sverre, Norges Fyrste, sig mod Pavens Forbud krone til Konge. Da Erkebiskop
Eustachius af Nidaros hørte dette, vilde han heller gaa i Landflygtighed, end være tilstede ved Kroningen,
og rejste saaledes bort. Men Sverre, Kong Sigurds Søn (dette siges ganske übetinget), sammenkaldte
da alle Rigets Biskopper til Bergen, til St. Peters og Pauls Dag, for at krone ham. Blandt dem var en
Biskop i Viken ved Navn Nikolas; da han ikke vilde befatte sig med Kroningen, blev han bunden o. s. v.
se ovenfor. Derved blev han bange, samtykkede i Sverre Birkebeins Begjæring, og kronede samt indviede
ham til Konge oven nævnte Dag i Bergen, i Overvær og med Samtykke af Biskop Martin af Bergen, Erik
af Stavanger, Thore af Borgund, og Absalon. Samme Dag, da Kong Sverre sad til Bords paa kongelig
Viis med Biskopperne og Rigets Høvdinger, lod han halshugge Sigurd, Søn af Adestan, forhen Konge
i Norge, og Hovedet bringe ind til sig og Gjesterne. Det er at merke, at samme Sverre Birkebein i 15
Søslag overvandt og dræbte 15 Konger med hele deres Følge, førend han kunde erhverve Riget; deres
Navne vare Magnus, Borgher, Sigurd, Ord, Guthron, Jon Kuvlung, Belue, Zether, og oven nævnte
Sigurd Adestans Søn. Man maa og vide, at det lige til den Dag i Dag er Skik i Norge, at enhver, som
kjendes at være en norsk Konge-Søn, om han end er uegte eller thybaaren, fordrer lige saa stor Ret til
Norges Rige, som Kongens egtefødde Søn, af en fri Moder, og derfor holdes der uophørlig Slag mellem
dem, indtil en af dem overvindes og dræbes. Man seer her tydeligt nok, at Roger forvexler Erkebiskop
Erik med Eystein (Eustachius), og igjen sætter Erik, Njaals Formand, i Stedet for denne. Thore Biskop
af Hamar kalder han Biskop af Borgund, og ved «Absalon», forstaaes vel atter «Oslo», skjønt han allerede
har nævnt Oslo-Biskoppen. At Sverre skulde have ladet nogen Kronprætendent henrette under Kro-
ningsgildet, og hans Hoved bringe ind, strider saa aldeles imod hans sædvanlige Mildhed, at vi umuligt
kunne fæste Lid dertil, heller ikke nævner Sagaen derom, og man kan ej engang paavise, hvilken Sigurd
dette skulde være. Snarest skulde man formode, at Beretningen er en Misforstaaelse af at Kronpræten-
denten Sigurd faldt samme Aars Palmesøndag. Af de ni «Konger», han opregner, skjønt han først nævner
Tallet 15, gjenkjende vi Magnus, Jon Kuvlung, og Sigurd Brænder; da den anden Sigurd netop var Sigurd
Magnussøn bliver det des mere sandsynligt, at det er denne, der menes med «Sigurd Adestans Søn». «Ord»
er maaskee Orm Kongsbroder, og de øvrige, Borgher, (Byrge), Guthron (Guthorm), Belue (?) og Zether (?)
kunne vel saaledes og være ringere Høvdinger, som faldt i Slagene mod Sverre. Hvad ellers Sverres Trusler
til Nikolas angaar, siger ogsaa Villjam af Newbury (1. c.) at han ved at true en Biskop med Døden fik
ham til at krone sig.
1 Sverres Saga Cap. 123.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free