- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
263

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1195. BISKOPS- OG H OVDI N GE -M0 D E I BERGEN 263
hvori Sagen fremstilledes i et andet Lys end det, hvori Erkebiskoppen havde
skildret den, og med Bebrejdeiser mod denne, sandsynligviis fordi han gik frem
med alt for stor Heftighed og Paastaaelighed1. Idet Biskopperne saaledes gik
Erkebiskoppen ganske forbi, lagde de og for Dagen, at de ikke agtede at tåge
hans Opfordring til Følge. Til Gesandter udsaa man Biskop Thore i Hamar, og
en Magister Richard, kaldet «Sorte-Mester», uvist af hvad Grund, efter Navnet
at dømme en Englænder, og efter Titelen en lærd Mand, hvilket nok til saadanne
Underhandlinger kunde behøves. Derpaa forhandledes Sagen mellem Kongen og
Harald Jarl, der aldeles faldt til Fode, saaledes som det i det Følgende skal be
rettes2. Inden Mødet hævedes, talte Sverre disse advarende og beroligende Ord
til Biskopperne: «Det er mit Raad til eder, gode Høvdinger, at I med Forstand
udøve den Magt, som Gud har forlenet eder, og betænker stedse, at det ikke er
eders Arv eller Fædrenegods. Hvis Erik blinde jager eder derfra, skaffer han eder
vist ikke noget godt i Stedet, saa meget mindre som han ikke engang har kunnet
skaffe sig noget selv, thi han har jo nu ikke flere end ni eller ti Mænd hos sig, og
selv dem paa anden Mands Bekostning. Men holder I eder kun fast til mig, skal
jeg nok tåge Stødet for eder og ordne det Hele paa det bedste.» De gave alle
sammen de bedste Løfter, og forsikrede, at de ej skulde svigte ham3. Biskop
Paal, som hele Tiden var Kongens Gjest, drog kort efter tilbage til Island4. Naar
man veed, hvor strengt det overholdtes, at hver den, der plejede Samkvem med
en bansat Mand, derved selv faldt i Ban, maa man slutte, at i det mindste Paal
ej betragtede Sverres Bansættelse som gyldig.
51. Biskop Nikolas’s Frafald. Gesandternes pludselige Død.
Bansættelsen ophævet ved en (falsk) Pavebvlle.
De nylig givne Løfter og Forsikringer hindrede ikke Biskop Nikolas, der vel
neppe nogensinde meente dem oprigtigt, fra, endnu samme Høst (1195), at be
give sig ned til Erkebiskopperne i Danmark, og indgaa Forlig med dem, hvilket
var det samme som aabenbart at bryde med Kongen og erklære sig for hans
Fiende5. De to andre Biskopper, i det mindste Martin —om Thore kan der
nemlig ikke være Tale, da han var rejst til Rom —, vedbleve dog endnu i nogle
1 Dette sees af Abbed Villjams Brev til Paven, se nedenfor. 2 Se nedenfor S. 267, 268.
3 Sverres Saga, Cap. 124, 126. Af det ovenfor om Biskop Paal berettede, sees det, at dette Møde
holdtes i Mai eller Begyndelsen af Juni; det kan ogsaa skjønnes af Harald Jarls Nærværelse, thi da Sverre
havde truet med at bekrige ham om Sommeren, maatte han før denne see til at afvende Uvejret.
4 Paal Biskops Saga, Cap. 4.
5 Sverres Saga, Cap. 128.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free