Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 SVERRE SIGURDSSØN
Indsegl, sigende at Biskop Thore og Mester Richard havde laant Penge af dem,
og sat disse Breve i Pant. Kongen, fortælles der, indløste Brevene og lod dem
oplæse i Choret, samt det pavelige Segl fremvise. Indholdet var, at da Paven
havde overbeviist sig om, at Kongen havde en retfærdigere Sag end Erkebiskoppen,
løste Paven ham og hele hans Rige fra alle Bansættelser. Kongen tilføjede, at
han havde hørt for vist, at Kardinalen, saavel som Biskop Thore og Mester Richard
havde været i Gjestebud hos en Prest, og at man der om Aftenen havde blandet
Gift i deres Drik, hvoraf alle tre døde1.
Det vilde visselig være uretfærdigt at kaste nogen Skygge paa Sverre for denne
uhyggelige Begivenhed. Havde Samtiden i mindste Maade mistænkt ham derfor,
eller havde hans Fiender endog kun haabet, med noget Skin af Rimelighed at
kunne vælte Mistanken paa ham, vilde vistnok Pave Innocentius den 3die ikke
have undladt at berøre det i de Breve, vi nedenfor komme til at nævne, hvor
han med den yderste Heftighed og Haardhed farer løs mod Sverre, opregner en
Mængde Beskyldninger imod ham og navnlig sigter ham for at have forfalsket
Pave Coelestins Bulle, for derved at frelse sig fra Bansættelsen. Her laa det dog
virkelig saa nær at sigte ham for Giftblanderiet, hvis der havde været mindste
Anledning dertil, at Undladelsen deraf allerede i og for sig fritager Sverre for
Sigtelsen. Dertil kommer, at Forgivelsen, hvis en saadan fandt Sted, skede enten
i Lund selv eller i Nærheden deraf2 under begge Erkebiskoppernes Øjne, thi det
var her, hvor Fidantius, efter de danske Aarbøgers Udsagn, døde den 19de Februar,
uden at der dog i dem ytres det mindste om, at han blev forgiven. Var det virkelig
saa, kunde Aarsagen maaskee søges deri, at han ved sin umaadelige Rovgjerrighed
havde lagt sig ud med en stor Deel af den danske Gejstlighed3, og at en eller anden
blandt denne har ladet ham bibringe Gift, uden at kunne hindre, at ogsaa de
norske Sendebud ved samme Lejlighed kom af Dage. Og usandsynligt er det
heller ikke, at Nikolas, der just da stod i Spidsen for en Oprørsflok og som hyppigt
opholdt sig i Skaane, hvor Sendebudene omkom, medens Sverre var nord i
Throndhjem, kan have havt Deel deri, af Frygt for at de dog maaskee, naar det
kom til Stykket, skulde medbringe et for Sverre fordeelagtigt Svar. En anden
Sag er det derimod med den Sigtelse, at de Breve, Sverre lod oplæse, skulde være
forfalskede. Flere Omstændigheder tyde hen paa at det virkelig forholdt sig saa.
1 Sverres Saga, Cap. 128. Da Sverre paa den Tid opholdt sig i Nidaros, se nedenfor, er det saa-
ledes Christkirken i Nidaros, hvor Brevene bleve oplæste.
a De esromske Annaler melde at han blev begraven i Lund, hvilket og sees deraf at hans Navn er
indført i Domkirkens Aartidsbog; de nestvedske, at han døde i Skaane. Langt fra Lund kan det saa-
ledes ej have været.
s Se herom især Abbed Villjams Brev til Erkebiskop Absalon, Langebek Ser. VI. S. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
