Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1197. SVERRES TILBAGEVENDENDE GESANDTERS DØD 265
fra Norge nu opholdt sig ved Kurien, deels fordi det altid maatte udfordre nogen
Tid, inden Paven kunde tåge nogen Bestemmelse, deels fordi han vel ogsaa just
paa denne Tid maa have været saa godt som udelukkende optaget med Forbe
redelserne til det nye Korstog, som allerede 1195 var prædiket i Tydskland af
Legaten, Kardinal Gregorius, og hvortil en Mængde Fyrster saavel i dette, som i
det følgende Aar lode sig korse1. Over Udfaldet af Gesandternes Sendelse hviler
der et næsten uigjennemtrængeligt Mørke. De opholdt sig i Rom indtil Slutningen
af Aaret 1196, og vendte da tilbage i Følge med Fidantius, Kardinal-Presbyter
af St. Marcellus, hvilken Pave Coelestin sendte til Danmark, fornemmelig, som
man maa antage, for at prædike Korstog, men vel ogsaa for ved Siden af dette
at røgte andre Erender, som kunde forekomme, og af hvilke da det, der havde
kaldet hans Ledsagere til Rom, ikke kan have været det ringeste2. De kom lyk
keligt til Danmark, men efter nogen Tids Ophold her bleve de pludseligt syge
og døde (Februar 1197). Det vårede en Tid, siges der, inden man i Norge fik
Efterretning om deres Skjebne. Da kom der nogle danske Mænd, som bragte
Kong Sverre, der dengang opholdt sig i Throndhjem, Breve fra Paven med dennes
1 Det var fornemmelig paa Rigsdagene i Gelnhausen og Worms, i Oktober og November 1195, at
mange af de tydske Fyrster toge Korset. (Wilkens Gesch. der Kreuzzuge V. 16, 17). Kort efter drog
Kejser Henrik til Apulien, for at dæmpe nye, der udbrudte, Uroligheder. Ogsaa dette maatte bidrage
til at optage Pavens Opmerksomhed.
* Vel nævner Sverres Saga Cap. 128 ikke Kardinalen ved Navn, og henfører og, som det synes, Kardi-
nalens og Sendebudenes Død til Vintren efter den Høst, da Biskop Nikolas forligede sig med Erkebiskop-
perne, altsaa 1195—96; men det er dog aabenbart, at ingen anden end Fidantius er meent, thi deels
vilde en Kardinal-Legats Død i Danmark gjøre for megen Opsigt, til at den ikke skulde omtales i de dan-
ske Annaler, ligesom Fidantius’s ogsaa virkelig omtales (og dobbelt merkværdigt vilde man have fundet
det, om to Kardinaler vare døde i Landet, kun med et Aars Mellemrum); men man har endog blandt
alle Coelestins Kardinaler, der have undertegnet de af ham udstedte Buller, vanskeligt for at paavise
en eneste, der kunde have forladt Rom sidst i 1195 og være død først i 1196. De fleste af Kardinalerne
undertegne nemlig til 1196 og 1197, flere ogsaa et Stykke ind i Innocents’s Tid; og de eneste, hvis Under-
skrifter ophøre tidligere, ere kun Romanus (14de Juli 1194), Petrus (1191), Rufinus (1191), Johannes Felix
(1193) og Ægidius (Marts 1194), hvilke Underskrifter igjen ophøre for tidligt til at nogen af disse Mænd
skulde kunne have været afsendte sidst i 1195. At Sagaen virkelig fejler i at lade Fidantius dø sidst i
1195 eller først i 1196, sees bedst deraf, at hans Underskrift findes paa en Beskyttelsesbulle for St. Pauls
Kloster i Fécamp, udstedt i Lateran 25de Juni 1196 (Monstrier, Neustria pia S. 242); hvilket viser at
han da endnu var i Rom. Heraf seer man ogsaa at Sverres Sendebud, der vare i Følge med ham nord-
efter, heller ikke kunne have tiltraadt Tilbagerejsen førend i det aller tidligste i Juli 1196, men rimelig-
viis meget længere ud paa Aaret — hvis ikke ellers den Uro, der nu herskede i Anledning af Kejser
Henriks Tog til Italien og Forberedelseme til Korstoget har sinket dem — siden de ikke kom til Danmark
førend ved Vintertid. At Fidantius døde 1197, angives i de esromske saavel som de nestvedske Annaler
(Langebek Ser. I. 243, 369), og hans Død henføres i den lundske Aartidsbog til 19de Februar (Langebek
Ser. 111. 488). Paa den Tid maa saaledes og Sverres Sendebud være døde. Dette kan ogsaa sluttes af
at hans Eftermand ej indviedes førend 1197, se nedenfor. Hvorledes Fidantius nævnes urigtigt i et Haand-
skrift af Kong Haakon Sverressøns Retterbod af 1202, er ovenfor viist (B. VI. S. 346). Her kan der og til-
føjes, at der i Retterboden kun staar «Legaten», ej «Kardinalen», hvilket viser at der ej engang er Tale
om nogen Kardinal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
