Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGTJRDSSØN
276
Kong Sverre saa at hans Mænd hørte det: «hvis Nikolas og jeg slaaes, vilde man
sige at det var ligesom naar to Tisper gav sig til at bides, da ingen af os har Ord
for at besidde Mod.» Derpaa lod Kongen sine Folk ro tilbage til Skibene.
Morgenen efter holdt Kongen Huusthing for at høre sine Mænds Mening om
hvad der var at gjøre. Nikolas af Vestnes meente, at heller end at ligge stille
og lide Mangel, burde man angribe Fienden, eller ogsaa drage bort og søge hen
til Steder, hvor der var Levnetsmidler at faa. «Jeg skjønner nok», sagde Kongen,
«at du her udtaler Manges Ønske, og at Ledingsfolket længes hjem, men det veed
jeg og, at saa slemt som de finde det at ligge her, smager det dem, der ligge indenfor
i Sundet, ikke i mindste Maade bedre, og holde vi kun ud, ville de nok skilles ad.
Men siden I nu helst ville bort, skal jeg dog føje eder heri». Han gav da Befaling
til at lægge bort, men lod dog først de Faldnes Lig begrave ved Kirken i Saltø
sund (Tjernø Kirke): det var just paa en Søndag. Derpaa styrede han med hele
Flaaden vest over Folden for gunstig Vind lige til Bergen, hvor han lod Ledings
mændene drage hver til sit; selv drog han videre, lige til Throndhjem, og tilbragte
Vintren her (1196—1197). Baglerne droge derimod længer op i Viken, og lode
tilstevne Borgarthing. Her blev den foregivne Inge Magnussøn tågen til Konge,
og Baglerne underkastede sig nu hele Viken med Oplandene, hvor de overalt
indsatte Sysselmænd. Det maa saaledes have været Sverre aldeles umuligt at
forsvare denne Deel af Landet, sandsynligviis fordi hans Modstandere endnu der
vare for talrige. Blandt dem, som paa Oplandene sloge sig til Baglernes Flok,
var den forhen omtalte Lendermand Hallvard paa Saastad (se ovenfor S. 68),
en Kolbein Strinev, og mange andre. Biskop Nikolas tilbragte Vintren deels i
Oslo ved sin Biskopsstol, deels i Danmark. Han tilligemed Sigurd Jarlssøn fik
om Vintren vide, at Kong Sverre havde forvaret en heel Deel Penge i Veggen
af Klosterkirken paa Hovedøen1, og satte sig strax i Besiddelse deraf. Nikolas
maa have været en af de første, der erfarede Biskop Thores pludselige Død (Febr.
1197). I Thores Sted valgtes, som man lettelig kan begribe under Nikolas’s og
Baglernes Indflydelse2, en vis Ivar skjaalge (den skeeløjede), om hvilken det siden
heder at han altid var en stor Fiende af Kong Sverres ÆtB. Han blev indviet
kort efter, enten af Nikolas, eller af Erkebiskop Absalon4. I første Tilfælde er
Fiender beskyldte ham for at tåge Hjelp af, som Villjam af Newbury saa omstændeligt fortæller (se
ovenfor S. 165). Der staar just ikke hos Villjam, at hun var fra Gautland, men det ligger desuagtet i
Nikolas’s blotte Ord, at det maa være den samme.
1 I Ruineme af Hovedøens Klosterkirke sees endnu flere Gjemmer i Veggen.
• Biskoppen og Kapitlet i Oslo paastode endog (maaskee aller først ved denne Lejlighed?) at have
Stemme med ved Hamar-Biskoppens Valg, se nedenfor.
• Haakon Haakonssøns Saga Cap. 3.
4 Sverres Saga Cap. 132, 133. Hvad der her fortælles om Biskop Ivars Indvielse, bestyrker end mere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
