Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1196. FEGTNING I SALTØ-SUND 275
Baglerne sig tilbage. Kong Sverre blev meget ærgerlig over dette, og gav sin
Søn Sigurd en skarp Irettesættelse. Han sagde, fortæller Sagaen, som sandt var:
«anderledes holdt jeg Vagt, da jeg kæmpede om Riget med Kong Magnus: tvi
vorde den Kongesøn, der passer saa daarligt sit Hverv, som du; pak dig i Land,
og kom ikke for mine Øjne førend det bliver lyst.» Da gik flere op i Land og
vaagede indtil det blev Dag.
Begge Flaader bleve i flere Dage liggende her mellem disse Øer, uden at det
kom til nogen yderligere Kamp mellem dem. Derimod beretter Sagaen om en
charakteristisk Ordvexling, der fandt Sted mellem Kongen og Biskoppen. En
Dag, da Sverre roede om paa en Skude og kom temmelig nær under Landet, gik
Baglerne frem paa et Bjerg, og raabte til dem. Sigurd Jarlssøn sagde: «er Sverre,
der gav mig Mad1, paa denne Skude?» Ljot Haraldssøn (den samme, der for tolv
Aar siden var med at drage Kong Magnus’s Lig op af Våndet) svarede: «ja han
er her, og sandt er det, at han ej har givet nogen værre Mand Mad end dig, det
viser du nu». Da sagde Biskop Nikolas: «hvorfor gaar du ikke i Land, Sverre,
vil du ikke slaaes nu, Gudsfornegter? ellers plejer dog intet i Livet at behage
dig saa meget som at rane og herje. Jeg skal bie paa dig her; her er mit Haand
liin (han holdt Skjoldet i Vejret); nu bærer jeg den Mitra og Stav2, som jeg efter
Pavens Bud skal føre imod dig; det er Staal-Hue og Sverd; disse samme Vaaben
skal jeg bære indtil du er dræbt eller jaget fra dette Rige». (Det maatte klinge
underligt at høre ham her paaberaabe sig Pavens Bud, efter at Pave Clemens
syv Aar i Forvejen udtrykkeligt havde forbudt alle Gejstlige i hele Norge at bære
Vaaben eller gaa i Krigstog!) Birkebeinerne afbrøde idelig hans Tale. Nogle sagde:
«det vilde ikke være farligt at gaa i Land, hvis vi der kun forefandt dig, Nidingen !
disse Vaaben skal du bære frem paa Dommens Dag!» Andre sagde: «du er en
daarlig Karl til at bære Vaaben, det har du før viist». Kongen tyssede paa dem,
og sagde at de ikke skulde mundhugges med ham. Biskoppen sagde: «I Birke
beiner bebrejde mig altid Frygtsomhed, men kom ene i Land, Sverre, saa skal
jeg komme imod dig, og det vil da vise sig, hvo der formaar mest, enten St. Peter
eller St. Hallvard, der hjelpe mig, eller den gøtiske Hex3, du tror paa.» Da svarede
1 I Sagaen staar: Svenir matgjafi minn.
2 Ved «Haandliin» (manuale, mantile, sudarium) forstaaes det lille Stykke hvidt Linned, som hænger
ved Prestens venstre Haandled, naar han er i sin Ornat. «Mitra» var Navnet paa den kløvede Biskopshue.
3 Der staar gylfra hin gautska, hvilket ej vel kan forklares anderledes. En anden Læsemaade er
kyfla hin gautska «den gøtiske Hættekappe», men dette Ord giver her ingen Mening, thi en saadan
Kappe kunde, om Kongen end bar den over sin Rustning, dog ikke kaldes en Gjenstand «at tro paa»
og nævnes lige over for St. Peter og St. Hallvard. Man har ellers forklaret Udtrykket «den gøtiske Hex»
om Dronningen, fordi hun var svensk af Fødsel. Det er dog übegribeligt, hvorledes man alene deraf
har kunnet falde paa dette, da det dog var langt nærmere at tænke paa den Hex, hvilken Sverres
19 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
