- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
285

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

285
1197. SVERRE STRAFFER VIKVERJERNE
og fylde Steen ovenpaa. Derpaa bleve Bymændene tvungne til at bryde Steen
murene ned, indtil den var jevnet med Jorden. Og tilsidst opbrændte Baglerne
alle Kongens Langskibe, som laa i Byen. Da dette var skeet, vendte de tilbage
igjen, efterladende en Besætning i Byen1. De fleste toge den Vej, de vare komne,
til Oplandene, men Sigurd Jarlssøn tog Søvejen2. Baglerne vare særdeles vel
tilfreds med deres Bytte paa dette Tog, og saa vidt man kan skjønne, havde de
ved Borgens og Flaadens Ødelæggelse tilføjet Sverre et alvorligere Tab, end han
ved Sejren i Oslo havde tilføjet dem3.
57. Sverre i Ranafylke. Uides Drab. Slag ved Thorsberg.
Kong Sverre havde imidlertid opholdt sig i Viken, for, som det synes, ganske
at kvæle Oprørsaanden i dette Landskab ved at vise Indbyggerne, at ogsaa han
kunde straffe strengt, naar det gjaldt. Efter 14 Dages Ophold ved Oslo drog han
sydefter lige til Gudmaren, og lagde ind til Fyrileiv4. Der stevnede han Bønderne
til Thing, og beskyldte dem her for at have samlet sig imod ham, da han laa i
Sæmsfjorden, og at have taget en anden Konge i hans Sted. En Mand ved Navn
Helge stod frem og svarede paa Bøndernes Vegne saaledes: «fra vore Hereder
vare ikke mange Mænd i den Flok, og selv disse faa tildeels mod deres Vilje; vi
vedkjende os saaledes ikke denne Beskyldning. Desuden ere vi gamle nok til
at see os for, førend vi styrte os i Ulykke; vi kjende saa godt til Loven og for
nemme Folks Ret, at vi vide, hvor Kongen skal hyldes i Norge, nemlig paa Øre
thing i Throndhjem, saa at ingen har fuld Ret til Kongedømmet, der ej er hyldet
der. Nu skjønner I nok, Herre, saa forstandig som I er, at vi ej kunde være saa
dumme, hensynsløst at slåa os til denne Flok, der ikke var sterkere, og dog
fiendtlig mod eder.» Han belagde sine Ord saa godt, at Kongen blev formildet.
Der blev ogsaa holdt andre Taler paa dette Thing, og alt tegnede sig til Forlig.
Der tales ikke om, at et saadant kom i Stand, men man maa formode det. Fra
Fyrileiv drog Kongen ud igjen af Gudmaren, og ind til Nautasund (Nøtsund)
mellem Øen Ordost og Lanehered. Her sendte han en Afdeling af sine Folk hen
i et Erende, men de vare uheldige nok til i en Skov at støde paa en Flok Bagler,
1 Dette seer man af det følgende. Da Inge, Baglernes Konge, ikke denne Gang blev hyldet paa
Ørething, er det tydeligt at han ej var med; sandsynligviis var da heller ikke Hallvard af Saastad,
der havde ham i Varetægt, med, men begge maa være blevne tilbage paa Hedemarken.
2 Dette sees ogsaa af det følgende, men nævnes ikke udtrykkeligt paa dette Sted i Sagaen.
3 Sverres Saga Cap. 137.
4 Ved Fyrileiv (nu Ferløv) overvandt Magnus blinde Harald Gille, se ovenfor B. VI. S. 155. I Sverres
Saga staar at han lagde til ved det søndre Land, hvilket Udtryk ej ret passer her, da Ferløvkilen gaar
lige ind mod Nord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free