- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
284

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284 SVERRE SIGURDSSØN
bjergene, der efter dens Ødelæggelse ved Kuvlungerne1 var bleven istandsat, laa
en Besætning paa flere end 80 Mand, under Befaling af Thorstein Kugad, Bjalve
Skindstakk og en Asgaut, vel forsynet med Vaaben og Proviant, saa at den kunde
udholde en lang Belejring. Baglerne omringede den og gjorde Tegn til at ville
slåa Lejr omkring den; siden holdt de Møder og Thing med Bymændene oppe
paa Christkirkegaarden, paalagde Borgerne en Kontribution af Levnetsmidler, og
krævede Leding af Bønderne paa Landet, ligesom de og, efter Birkebeinernes
Exempel, tvang alle til at aflægge Ed paa, at de ikke skulde være i nogen mod
dem eller deres Konge fiendtlig sindet Flok. Derpaa begyndte de at beskyde
Borgen, og holdt ved dermed en lang Tid, uden dog at kunne udrette noget, lige
som den og var for godt forsynet til snart at kunne udhungres. Her maatte saa
ledes andre Midler til. Belejrerne laa saa nær ved Muren, at de og de Belejrede
kunde raabe til hverandre. Biskop Nikolas raabte da en Dag til Thorstein: «det
er ikke raadeligt for dig at forsvare Borgen og fremdeles være i Ban, thi du vil
tabe mere paa en anden Kant, saasom vi ville sende Folk til dine Gaarde, Stein
og Gudrekstad8, og de skulle plyndre alt hvad de finde, og brænde Husene op».
Herover blev Thorstein ilde tilmode. Han kaldte Bjalve til sig og ytrede at det
dog ikke i Længden kunde nytte at forsvare sig, hvis Baglerne vare bestemte
paa at holde ud til det sidste, og Enden blev at de enedes om at overgive Borgen,
uden at den øvrige Besætning vidste deraf. Der var en hemmelig Dør paa Borgen;
til den gik Thorstein, og talte her med Gudbrand unge, en af Baglernes Høvdinger;
det blev efter Thorsteins Forslag afgjort, at Baglerne for et Syns Skyld skulde
drage ned til Byen, men naar Kvelden kom, og Besætningen ikke drømte om
nogen Fare, skulde de komme op igjen, og snige sig ind gjennem Løndøren, som
Thorstein skulde lade staa aaben. Derimod lovede Gudbrand paa Baglernes
Vegne at Besætningen skulde beholde Liv, Vaaben og Klæder. Forræderiet lyk
kedes alt for vel. Om Kvelden, da Besætningen sad til Bords, vidste de ikke af
førend Borgen var fuld af Bagler. Aftalen blev holdt, for saa vidt man skaanede
deres Liv og lod dem beholde de Klæder, de gik i, men kun faa fik beholde sine
Vaaben, og alle deres Penge bleve dem fratagne. Asgaut og Bjalve begave sig
ud paa Landet, men Thorstein kronede sit Forræderi ved at træde over til Bag
lernes Flok og gaa dem til Haande. De toge alt det Gods, de forefandt i Borgen,
brændte alle Husene op, og fordærvede Brønden ved at kaste en død Mand derned
1 Se ovenfor S. 195. Ogsaa da var Thorstein Kugad Befalingsmand, og gjorde sine Sager slet. Det
staar ingensteds udtrykkeligt, at Borgen blev istandsat, men dette maa, som man af Fortællingen selv
seer, være skeet.
2 Begge disse Gaarde ligge paa Bynesset. Stein er Stene, hvor Kirken staar, se ovenfor, Gudrek-
stad heder nu Gaustad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free