Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1198. SVERRES SKIBE ØDELÆGGES I BERGEN 303
60. Sverre i Throndhjem. Baglerne besætte de nordvestlige Kyst-Egne.
Sverre efterlod en Besætning i Borgen, og tiltraadte derpaa Toget til Lands,
da han nu ingen Skibe havde. Han drog, sandsynligviis over Borgarskardet, til
Voss, og derpaa, for anden Gang i sin æventyrlige Livsbane, over Raudafjeld
eller Raudeggen, hvor han vistnok ogsaa nu havde mange Vanskeligheder at
kæmpe med, men dog ej, som forrige Gang, tog Fejl af Vejen oppe paa Fjeldet.
Han kom uden noget videre Uheld ned til Aurlandsfjorden, hvor han lod sit
Mandskab, af hvilket en Deel endnu var saaret, udhvile sig i nogle Dage. Derfra
fortsatte han Toget, som det heder, «hele Vejen» — altsaa vel til Lands gjennem
Valdres, Gudbrandsdalen, Opdal og Orkedalen, — til Throndhjem, hvor han blev
modtagen med aabne Arme, men tillige med den bedrøvelige Tidende, at en
Trop Bagler havde været der, og dræbt en svensk Herre, Karl Sverkessøn, der
nys havde egtet hans Datter Ingebjørg1. Karl, som opholdt sig i Byen, havde
faaet Nys om at Baglerne vare i Vente, og havde endnu samme Aften begivet
sig syd over Broen og op til Gaarden Borg, men Baglerne, der kom om Natten,
havde dog faaet at vide, hvor han var, og dræbt ham med hele hans Følge. An
førerne for denne Baglertrop, der kom paa tre Skuder, vare Kinad Thoressøn,
en Stifsøn af Magnus Erlingssøn2, Erik Thrøndske, og Overløberen Thorstein
Kugad. De havde siden holdt Thing ude paa Øren, hvor Thorstein havde be
rettet vidt og bredt om hvad der var forefaldet i Bergen om Sommeren, og hvor
ledes Sverre i den sidste Fegtning under Borgen havde mistet baade Folk og
Skibe, saa han neppe ejede en Baad, og derfor nu maatte tåge Landevejen til
Throndhjem, hvorfor det vist vilde vare længe, inden man saa noget til ham;
Baglerne derimod vare Herrer saavel over Skibene, som meget andet, der forhen
havde tilhørt Kongen. «Birkebeinerne», sagde han, «pralede før af at hver enkelt
1 I de fleste Haandskrifter af Sverres Saga staar der, at Karl var en Søn af Kong Sverke i Sverige.
Men i saa Fald kan man vanskeligt antage ham for en Søn af den da regjerende Konge, Sverke 11, men
snarere for en Søn af den i 1155 dræbte Sverke I, thi deels er det noget besynderligt, at Sverke 11. allerede
nu skulde have indladt sig i en saa nøje Forbindelse med Sverre, deels synes det som om han i 1198 ej en-
gang kunde have haft en voxen og gift Søn. Sverkes Fader Karl blev nemlig ikke gift med hans Moder
Christine Stigsdatter, førend i 1163, noget efter Kong Knut den 6tes Fødsel, da nemlig den svenske Jarl
Guthorm stod Fadder til denne, medens han opholdt sig i Danmark for at hente Christine til Sverige (Saxo
S. 786). Sverke kan altsaa neppe være fød førend i 1164 (han blev og, som det heder, efter Faderens Ord
baaren i «Kitting» til Danmark); i 1198 var han saaledes i det aller højeste kun 34 Aar. Nu kunde det vel
til Nød være muligt, at han, selv 17 Aar gammel, egtede Sverres Datter, men sandsynligt er det visselig
ikke, at Karl i saa ung Alder skulde have indgaaet Egteskab. Man maa her visselig som hans Fader tænke
sig en anden fornem svensk Herre af Navnet Sverke, og ingen bliver da rimeligere at tænke paa end Sverke I,
der kan have haft denne (naturlige) Søn strax før sin Død.
1 Han kaldes Kinad Eldridssøn, og var en Søn af Eldrid, Magnus’s Dronning, i hendes tidligere Egte-
skab med Thore Skindfeld, se ovenfor S. 172.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
