Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1198. PAVEN OPHIDSER NABOFYESTERNE MOD SVERRE 311
deres Vilje holdt Samkvem med Bansatte, samt endelig hvad der skulde fore
tages med Prester, der enten styrede Skibe til Kamp, eller selv kæmpede, eller
ophidsede andre til Kamp uden selv at kæmpe med. Idet Paven besvarer de
første Spørgsmaal benegtende, erklærer han med den største Bestemthed, at alle
Gejstlige, der paa den nys nævnte Maade deeltage i Krig, synde groveligen og
bør afsættes1. Man har vistnok klogeligen undladt at fortælle Paven, at ingen
«syndede grovere» i dette Stykke, end Nikolas selv.
Den første Virkning af disse Breve, der maa have naaet Norden efter Vintrens
Begyndelse, da Sverre opholdt sig i Nidaros, var, som man maa antage, at den
eneste af Biskopperne, der endnu var bleven ham tro, forlod ham: vi finde nemlig
Martin allerede i 1199 samt et Par Aar efter i Landflygtighed og Erkebiskop
Absalons Gunst2 tilligemed de øvrige norske Biskopper, der, naar de ikke befandt
sig ved Baglernes Hær, opholdt sig enten i Danmark eller i Sverige3. Ligeledes
er det sikkert nok, at Exkommunikationen for Sverre og hans Tilhængere, og
Interdiktet for de Dele af Higet, der endnu vedbleve at være ham tro, nu blev
forkyndt med saadan Strenghed og Offentlighed, at ethvert Forsøg paa at be
negte Banbullens Egthed, ligt det forrige, nu maatte opgives. Dette betog imidler
tid ikke Sverre Modet: det bragte ham kun til at anspænde alle sine overordentlige
Aands-Kræfter i endnu højere Grad end før, og til at anvende langt ædlere og
ham værdigere aandelige Vaaben, end dem, han tidligere havde nedladt sig til
at bruge, idet han nu enten selv, eller ved Hjelp af en eller anden unavngiven
talentfuld og kundskabsrig Gejstlig, der endnu var ham tro, udarbejdede og
offentliggjorde et lidet Stridsskrift, hvori den norske Gejstligheds Ferd saavel i
Almindelighed, som imod Kongen i Særdeleshed paa det skarpeste blev gjennem
gaaet og dadlet, og Kongemagtens Sag punktviis forsvaret, alt i et kraftigt, ind
trængende og populært Foredrag, med hyppige Anførsler af den kanoniske Ret,
saavel paa Latin som paa Norsk, hvorved Rigtigheden af de fremsatte Paastande
søgtes godtgjorte4. Dette merkelige lille Skrift er endnu til, og afgiver et i sit
1 Innocents den 3dies Breve, No. 381.
a Martin forekommer nemlig allerede i 1199 tilligemed Erkebiskop Erik som Vidne ved et af Erke-
biskop Absalon udstedt Brev (se Suhms Historie VIII. 481, hvor Brevet loves aftrykt i Bilagene, uden
at det dog findes blandt disse) og i 1201 betænkte Absalon ham ved Siden af de øvrige landflygtige norske
Biskopper i sit Testamente, se Langebek Ser. R. D. V. S. 424.
8 Haakon Sverressøns Saga, Claussøns Overs. At Martin var den eneste af Biskopperne, som i 1198
holdt fast ved Kongen, sees noksom af det nys omtalte Pavebrev, hvor alene han nævnes. Om Nikolas
og Ivar, Sverres afsagte Fiender, kan der ej engang være Spørgsmaal; Biskop Njaal, der havde hjemme
i den af Baglerne besatte Deel af Landet, har vist ikke villet lægge sig ud med disse for Sverres Skyld.
4 Om dette se fornemmelig Fortalen til Werlauffs Udgave af 1815 (Anecdoton historiam Sverreri
regis Norv. illustrans) samt Ytringerne derom i Fortalen til Udg. af Kongespejlet saavel som af Stridsskriftet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
