Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1199. STRIDSSKRIFT MOD GE JSTLIGH E D E N 317
I vide og forståa, baade Lærde og Ulærde, at Konger og verdslige Høvdinger slet
ikke ere beskikkede som Modstandere af Gud eller den hellige Kirke, men derimod
forbinder Gud selv den verdslige Magt med den hellige Kirkes Tjeneste; Kongerne
have Magt og Bevogtning over den hellige Kirke, og det tilkommer dem derfor at
kræve og modtage megen Tjeneste af dens Ombudsmænd, saaledes som Dekre
terne selv vidne. Og da Styrelsen og Bevogtningen af den hellige Kirke saa strengt
paahvile Kongerne, at de ere Gud selv ansvarlige derfor, bør ogsaa de lærde Mænd
til Gjengjeld for hiin Beskyttelse, vise Kongerne eller Kongedømmet saadan Tro
skab og Ærbødighed, at der hverken burde falde dem eller andre nogen saadan
Tanke ind, som at de ej skylde Kongen Tjeneste og Troskab.» Her anføres, for
uden flere Dekretalbestemmelser, de bekjendte Steder i den hellige Skrift, nemlig
Peters Bud (Iste Brev 11. 13, 14) om at være Konger og Befalingsmænd under
danige, og Paulus’s (Rom. XIII. 7) om at yde Alle, hvad man er dem skyldige,
Skat, Told, Frygt eller Ære, samt endelig Christi eget Udsagn i Euangeliet: «Giver
Kejseren det, Kejserens er, og Gud det, Guds er», og hans Befaling til Disciplen
Peter, om at betale en Stater i Skat for ham og sig selv. «Dette» heder det, «kunne
dog vore lærde Mænd ikke benegte eller dølge, thi det staar skrevet i det hellige
Euangelium selv og læses i den hellige Kirke. Men det skulle alle vide, at paa den
Tid, da Gud bød Apostlen Peter og sig selv at vise Kejseren eller Kongedømmet
denne Lydighed, da vare baade Kejsere og alle andre Høvdinger i Verden Hed
ninger: det er derfor meget at undre sig over, hvorfra de hente den Lære, at man
skal foragte Kongen eller hans Mænd, nu da han er christen, medens Gud selv ikke
vilde foragte Kongedømmet, da Kongerne vare hedenske».
«En Mængde Exempler vise noksom og aabenbare, at enhver staar i Fare for
at fortabe sin Sjæl, der ej iagttager fuldkommen Troskab og Lydighed mod Konge
dømmet, thi Kongedømmet er indstiftet efter Guds Bud, ikke efter Menneskers
Paafund, og ingen opnaar Kongedømmet uden efter guddommelig Tilskikkelse.
Kongen vilde jo ikke være mægtigere eller mere formaaende end andre Mænd,
hvis ikke Gud havde sat ham højere end andre Mænd i sin Tjeneste, thi det er Gud,
ikke sig selv, han tjener i sit Kongedømme. Da nu Kongens Forpligtelse er den,
at være Gud selv ansvarlig for sit Værn og Forsvar af den hellige Kirke, som oven
for ytret, og den hellige Kirkes Tjenere derimod have den Forpligtelse at være
Kongen lydig og vise ham fuldkommen og oprigtig Troskab, kunne vi ej begribe
med hvad Skin af Ret vore lærde Mænd nu ville fjerne ham fra hiint, ham paa
hvilende, og af Gud selv ham paalagte Forsvar, især da det jo er en bekjendt Sag,
at endog ringere Mænd kunne have Raadighed over en Kirke, saasom baade
Riddere, Hirdmænd og Bønder, have Bestyrelsen over en Kirke, naar de ere dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
