- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
319

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1199. STRIDSSKRIFT MOD GE JSTLIGH E D E N 319
der vedkomme Kirken, og som man, naar man ikke hørte det nys anførte Sted,
skulde antage alene henhørende under Biskoppernes Autoritet»1
«Saaledes som altsaa Sagerne nu staa mellem Kongen og Biskopperne samt
Gejstligheden, ville forstandige Folk godt kunne skjønne hvo der har Ret, og
hvo der bærer Skylden, hvis Christendomsspilde skeer i vort Land. Hine søge
nemlig at unddrage ham de Ting, de hellige Skrifter selv henlægge under hans
Bestyrelse, skjønt de have mindre Myndighed end Kongen, og de fortælle Folk
at det er Christendomsspilde og at Kongen vil gjøre hele dette Land hedensk,
naar han kun vil holde fast paa og vogte hvad Gud selv byder ham at bevare og be
vogte, og som han er ansvarlig for, om han ikke bevogter det. Deraf kan man skjønne,
at deres Lære er falsk, og at de kalde det vrangt, som ret er, og det ret, som vrangt er.»
«Vi have ideligen hørt disse Folk slåa om sig med, og finde deres Undskyld
ning i, at Kongen skulde have givet denne Magt fra sig og overdraget den til dem.
Men det kunne dog alle skjønne, som Gud har givet noget Vid i Bystet, at om
Kongen end vilde frasige sig denne Magt, var han ikke engang berettiget til at
gjøre det, da han, som ovenfor viist, skal svare dertil for Gud selv. Thi for alt
hvad Gud har lagt under Kongedømmet, kræver han Regnskab af Kongen, lige
som han paa samme Maade kræver Regnskab af Biskopperne for, hvad han har
lagt under Biskopsdømmet, og saaledes kan ikke den ene af Parterne ordne det
anderledes for den anden, enten ved at give eller modtage, da det strider mod Guds
egen Befaling og Anordning. Og om Kongerne virkelig vare saa ukyndige at
de ikke kjendte disse Bestemmelser og derfor havde samtykket i Indrømmelser,
de ej vare berettigede til at gjøre, begik hine i det mindste en Synd og Fejl i at
forlange noget, som stred imod Guds Anordning, da de jo dog vidste, at deres Bøn
eller hans Samtykke ej kunde gjelde mod Guds Anordning og den hellige Lov.
Vi tro imidlertid ganske vist, at Kongerne aldrig have givet noget saadant Sam
tykke, som de ej kunde give; vi vide med Bestemthed at man har udgivet Indrøm
melsen for større end den virkelig er. De indrømmede nok til at man ej skulde
lægge endnu mere deri end der allerede er lagt. Vi vide nemlig god Besked om
den Sædvane, som fordum herskede her i Landet, nemlig at Kongerne bortgave
hver Kirke paa egen Haand til hvem de fandt for godt, ligeledes hvad Biskopper
og Abbeder angik.» Her følger nu den Fremstilling af Forholdene før og
efter Erkestolens og Domkapitlernes Oprettelse, som allerede er meddeelt ovenfor,
hvor der håndledes om disses Valgret til Biskopsstolen og hvor det paastaaes, at
det Samtykke, Kongerne Eystein, Sigurd og Inge gave til at Biskopsstolen skulde
besættes efter Domkapitlernes Valg, kun gjaldt for det Tilfælde at der var flere
1 Her anføres atter flere Beviissteder af Dekretet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free