Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1199. STRIDSSKRIFT MOD GEJS TL I G HE DE N 323
ligt, at ej alene samtidige Mænd have søgt at opbevare det til kommende Slægter,
men at det et heelt Aarhundrede efter de Begivenheder, der fremkaldte det, endnu
læstes med Interesse. Enkelte gejstlige Korporationer vedbleve fremdeles at
holde Venskab med Sverre, uden at kære sig om Bansættelsen. Dette see vi deraf,
at der paa Cistercienser-Ordenens Generalmøde i Aaret 1200 blev bestemt Straf
for de Munke af denne Orden i Norge, der vovede at holde Messe for den bansatte
Konge1. Altsaa have Munkene i Lyse Kloster og Hovedøens Kloster trods Ban
sættelsen ikke ligefrem villet bryde med Sverre, eller i alle Fald, naar han havde
Magten ved Bergen eller Oslo, føjet sig efter hans Ønsker, som om Bansættelsen
ej var til. Overhoved vide vi om Hovedøens Kloster, at det holdt sig inde med en
hver Konge, Fyrste eller Kronprætendent, der spillede Mester i dets Naboskab,
og at det lod sig tildele Beskyttelsesbreve af ham2.
Pavens Henvendelse til Danmarks og Sverigs Fyrster bleve ligeledes uden
Virkning. Kong Knut af Danmark havde fuldt op at bestille med en farlig Krig,
der paa denne Tid førtes med Markgreve Otto af Brandenburg, Grev Adolf af
Holsten, saavel som flere tydske Smaafyrster, der understøttede dem3. Den
svenske Kong Sverke synes, trods sine danske Forbindelser, at være traadt i et
venskabeligt eller i det mindste ikke fiendtligt Forhold til Sverre, thi foruden at
den ovenfor omtalte, af Baglerne dræbte Karl Sverkessøn, der, om han ikke var
hans Søn, i alle Fald maa have været hans Farbroder, var gift med Sverres Datter
Ingebjørg, egtede Kong Sverke selv paa denne Tid eller ikke længe efter Jarlen
Byrge Brosas og Fru Brigida Haraldsdatters Datter Ingegerd4, og Byrge stod,
som vi vide, allerede længe i det nærmeste Venskabsforbund med Sverre, saa at
endog hans egen Søn, Philip Jarl, opholdt sig ved Sverres Hof og kæmpede i hans
Hær. Om Sverres Statsklogskab har haft nogen Deel i denne Ordning af Forhol
dene, der maatte være ham saa fordeelagtig, vides ikke, da der ingensteds tales
1 Martene, Thesaur nov. Anecd. IV. S. 1294. 2 Langes Klosterhistorie S. 613, 624.
8 Suhms Historie af Danmark VIII. 478, 479.
4 At Sverke var gift med Ingegerd, Byrge Jarls og Brigidas Datter, siges baade i Fagrskinna Cap.
215 og i Knytlingasaga Cap. 93. Paa begge Steder lægges der udtrykkeligt til, at deres Søn var Jon, der
siden blev Konge i Sverige. Jon var, som Sverres Saga Cap. 182 udtrykkelig angiver, ved Morfaderen
Byrge Jarls Død 1202 et Aar gammel; han var altsaa fød 1201, hvilket ogsaa tildeels fremgaar deraf
at han ej kronedes før 1219, det vil sige efter opnaaet Myndighedsalder af 18 Aar. Hans Forældres Gifter-
maal falder saaledes allersenest i 1200, men maaskee allerede i 1199. Ifølge en ikke synderlig paalidelig
Kilde (den sorøiske Slægttavle over Absalons Æt aftrykt hos Langebek IV. 545 fgg.) skulde Sverke ogsaa
have været gift med Benedikta, en Datter af Erkebiskop Andreas Sunessøns Broder, Ebbe Sunessøn,
der faldt, kæmpende for Sverke, i Slaget ved Lena 1208. I sig selv er dette ikke usandsynligt, men vel,
at Benedikta skulde have været hans første Hustru, thi i saa Fald maatte hans Sønner med hende have
gaaet forud for Jon i Arveretten til Riget. Rimeligere er det at han har egtet Benedikta efter Ingegerd,
og at dette kan have været en af Aarsageme til, at Folkungeme bleve hans Uvenner.
22 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
