Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGURDSSØN
322
Sprog, for at ukyndige Mænd, der forhen ikke vidste ret Besked om saadanne Ting,
nu kunne skjønne tilfulde og vide med Vished, hvorledes alt dette er anordnet i
den hellige Skrift, og hvorledes det bør iagttages. Lader derfor af med de Over
greb, som nu en Tidlang have fundet Sted, og lader hinanden vederfares Ret.
Naar man kun holder sig til hvad der staar i den hellige Skrift, nyder hver Part
sin Frihed; men de, som ville gribe ud over denne, begaa Uret, og tilbagevises,
saavel af Gud, som af gode Mennesker og Billigheden selv. Hvad alt dette angaar,
som vi have skrevet og oplæst om de Indrømmelser, som de Gejstlige foregive at
være dem gjorte, samt forøvrigt om Gaver, overveje nu enhver og forståa nøje,
paa hvad Maade man erhverver Indrømmelser og Gaver, saaledes at de ikke skulle
tilbagekaldes, thi forstandige Høvdinger have noksom indseet, at det ej kunde
gaa an, at det stod enhver frit at drage til sig af Kongemagten alt hvad han ved
List og Underfundighed kunde faa, og tilegne sig det som en vel erhvervet Fordeel:
gik saadant an, vilde nemlig Kongemagten snart komme under andre Mænd,
og ikke være selvstændig. Man overveje og det øvrige, vi have udviklet, om Kir
kens Forsvar, om Lydighed mod Kongen, eller om uretfærdigt Ban og Interdikt,
hvilket sidste vi alene frygte for vore Synders Skyld og for den Skam, det er, naar
fremmede Folk erfare den Forhaanelse, vore lærde Mænd gjøre os. Men vi frygte
ikke for at blive uretfærdigt dømte af Gud selv, thi han dømmer ingen anden Dom
end den som ret er, og desto nærmere er hans retfærdige Dom til at hjelpe en
Mand, jo mere denne forurettes af Menneskerne med vrange Domme.»
Dette Skrift, der, som man af Indholdet selv kan see, var bestemt til at oplæses
for Menigmand, og sandsynligviis i flere Afskrifter har været sendt omkring og
oplæst paa Thingene, har neppe forfejlet sin tilsigtede Virkning, da vi af flere
Omstændigheder maa slutte at Interdiktet ikke strengt, og kun paa enkelte Steder
har været overholdt, ligesom man vel og kan antage, at mange af de frafaldne
Birkebeiner, der i Løbet af Vintren vendte tilbage fra Baglernes til deres gamle
Parti, ere blevne overbeviiste ved de i Skriftet udviklede, indtrængende Grunde.
Af de Ytringer, som Birkebeinerne oftere lode falde om «Kjetterbiskoppen Nikolas»,
og «de bansatte Bagler»1, skulde det næsten endog synes, som om de bogstaveligt
holdt sig til den i Skriftet paapegede Sætning, at en uretfærdig Bansættelse ram
mer dens egne Ophavsmænd, og at de betragtede Nikolas som en Mand, hvis Navn
passende kunde slutte den lange Række af gejstlige Kjettere. At man maa have
sat Priis paa Skriftet, kan vel sluttes endog deraf, at vi nu kun kjende det af en
Afskrift, tågen i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede2, thi det er heraf øjensyn
1 Se ovenfor de Udfald mod Baglerne og Biskop Nikolas, der lægges Thorstein Kugad i Munden.
1 Den eneste Afskrift, vi nu kjende, findes i en Lovbog, skreven omkring 1330.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
