Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGURDSSØN
338
og Kjøbmændene bragte deres Gods i Sikkerhed i Kirkerne. Seent om Kvelden
lod Kongen anden Gang blæse i Luren. Da hele Hæren var samlet ude paa Isen,
lod han den gaa over til Akershagen, og for det første blive liggende der; selv
red han med nogle Folk ud ad Vejen vest over, for at see, om Bønderne kom, og
udspejde hvad de toge sig for. Han mødte dem allerede ved Solanger1, hvor der
laa en stor Hær ude paa Isen og Anførerne holdt Raad. Kongen steg af Hesten
oppe i Bakken, gik selv i al Stilhed ned til Isen, og lyttede efter, hvad Bønderne
sagde, derpaa steg han atter til Hest, og vendte tilbage over Isen, udenfor Akers
neset, til det Sted, hvor hans Skibe laa; der blev han en Stund, for at give en
Deel nødvendige Befalinger, og begav sig derpaa tilbage til Hæren, som han nu
lod opstille sig mellem den lille 0 Snælda2 og Fastlandet. Det var da næsten Dag.
(6te Marts). Han lod nu paabyde Stilhed, og talte saaledes: «Her er nu en betyde
lig Styrke forsamlet, men vi trænge dog lige fuldt til den almægtige Guds Bi
stand. En Oprørsflok har samlet sig af Theler og Markemænd3, men jeg haaber
dog at den nu allerede har vendt tilbage. Er ellers alt dette vore Mænd, eller ere
nogle af Bønderne komne iblandt dem?» Der svaredes, at alle sammen var deres
egne Folk. «Det gjelder,» vedblev Kongen, «at passe paa vore Skibe, og alle Mand
skulle derfor skiftes til at vække Isen for dem.» Men han havde neppe udtalt,
førend der kom en Mand løbende og meldte, at en ny Hær kom dragende frem fra
den anden Kant over Langemosen og Rygenbjergene: den bestod af Bønderne
fra Østlandet lige fra Svinesund4, og navnlig fra Skaun (Rakkestad), Heggen
(Eidsberg), Omegnen af Øyeren og Follo. «Da», sagde Kongen, «maa vi finde paa
et andet Raad.» Han var til Hest, red hen til det Sted, hvor Bymændene stode,
og sagde saa højt, at baade de og hans egne Folk hørte ham: «Her have vi to Ting
at vælge imellem, enten at fly for Bønderne, eller at tåge imod dem. At bede
Bønderne om Grid nytter ikke; men de ville ikke byde os saa drøje Modhugg
1 Et Sted af dette Navn findes ikke nu ved Strandvejen, men af Beretningen seer man noksom,
at det maa være at søge enten i Vekkerø-Kilen, eller ved Lysaker, hvor der endnu er en Gaard, kaldet
Solemd, eller ved Slæbene. Snarest skulde man efter Afstanden tænke paa Lysaker.
f Denne 0, der endnu viser sig omflydt paa de ældste Grundtegninger over Christiania, er nu ble-
ven landfast med Bordtomterne; det er den, paa hvilken Kranen staar.
3 Herved kan ej forstaaes Folk fra Marker ved den svenske Grændse, men kun Mænd fra Skovegnene
i Grenafylke, Vestfold m. m., eller maaskee og at Kongen ved «Theler og Markemænd» kun har meent
«Thelemarksmænd», uden i den Hast at udtrykke sig ganske nøjagtigt; der var, som man seer, ogsaa
Vestfoldinger og andre Folk fra de Egne med.
4 At de vare heelt fra Svinesund, siges udtrykkeligt i Sverres Saga Cap. 163. Langemose, over hvilken
disse Østlændinger kom, findes endnu. Den er paa Kartet over Christiania og Omegn af Vibe og Irgens
antydet strax vestenfor Gaaxdene Langerud og Haslefit, lige ved den Kjørevej, der kommer ned over
Rygenbergene til Kverner: det er altsaa denne Kjørevej, hvorom der i det følgende er Tale. I den Text,
der ligger til Grund for Udgaven af Sverres Saga, staar ikke «Langemose» men «Langemule»; Flatøbogen
har derimod rigtigere «Langemose».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
