Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 SVERRE SIGURDSSØN
som de syntes, red saa dumdristigt ind paa dem; men denne Gang, sagde de, skulde
de passe bedre paa, saa at han ej skulde komme levende derfra. Enhver lovede
Anførerne med Haand og Mund, at han ikke skulde rende fra de andre: nu gjaldt
det at bruge sig, thi hvis Birkebeinerne fik Overhaand, var det forbi med deres Fri
hed. Derpaa stillede de sig i Fylking, bestemte nogle til alene at dække de øvrige
med deres Skjolde, andre til at hugge, atter andre til at stikke, og satte Bue
skytterne for sig selv. Birkebeinerne skjønnede tydeligt, at Bønderne atter bere
dede sig til Kamp. «Det viser sig» sagde Kongen, «at Ordsproget har Ret, som
siger, at seent tryter den som værst Sag har; vi faa nu nok endnu engang give os
ifærd med dem, og lade dem smage samme Kost som før, saa at de heller ønske
sig hjem, end i Kamp med os Birkebeiner; det er bedst at kaste Kanden og Kli
ningen, og lade som om vi vare ganske ferske i Striden.» Derpaa lod han støde
i Luren, og førte sine Folk ned paa Isen. Birkebeinerne faldt heftigt an, og Bøn
derne gjorde virkelig i Førstningen kjek Modstand. Kongen red dog, som forhen,
lige hen til deres Fylking, og søgte snart at hugge ind paa et Sted, snart paa et
andet. Bønderne kjendte ham godt, og opmuntrede hinanden til at fælde ham,
som de havde aftalt. «Stik ham, hug ham, dræb ham, fæld Hesten under ham,»
lød det fra alle Kanter; men, siger Sagaen, dette blev nok sagt, men ikke gjort1.
Omsider maatte Bønderne vige. Birkebeinerne trængte ind paa den Plads, de
havde traadt sig i Sneen, og adsplittede dem til alle Kanter. Det højtidelige Løfte,
de havde aflagt, ikke at skilles fra hinanden, var nu glemt, og de flygtende Hobe
spredte sig i Forvirringen rundt omkring, forfulgte af Birkebeinerne, som dræbte
en heel Mængde. Ved denne Lejlighed faldt den før omtalte Lendermand Aale
Hallvardssøn, idet han uforsigtigt vovede sig ind i et Krat med alt for faa Folk;
i Krattet havde en Mængde Fiender gjemt sig, og da de saa Aale, der var ganske
klædt og rustet som Kongen, troede de at det var denne, stimlede om ham og
dræbte ham. De toge Vaabnene og Klæderne af Liget, og raabte af al Magt, at
Kongen var falden. Birkebeinerne troede det i Førstningen, og begyndte allerede,
ganske ængstlige, at holde inde med Forfølgelsen, medens Bønderne atter samlede
sig sammen; men da viste Kongen sig, lod blæse i Luren, og satte i Spidsen for
sine Folk gjennem Krattet mod Bønderne, der snart merkede deres Fejltagelse.
En Deel af dem havde samlet sig ved nogle Bergknatter2, og søgte at holde Stand;
did strømmede efterhaanden de øvrige til, og der blev en haard Kamp, den Bde
paa denne Dag; men endelig maatte Bønderne vige, og fornyede ikke mere Striden.
1 Denne Kamp maa, som man seer, have staaet der, hvor Christiania nu ligger.
* Drøse Bergknatter maa have været Højdeme ved Ruseløkk-Bakken eller Slottet. Kratskogen har
da været omtrent der, hvor Pilestrædet nu er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
