Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1200. BØNDERNES NEDERLAG VED OSLO 345
Birkebeinerne forfulgte dem lige til det blev mørkt, hvorefter Kongen vendte
tilbage til Byen.
Haardere Kamp end denne havde Kongen og Birkebeinerne aldrig bestaaet.
Var nu vel end ikke Forskjellen i Folketal saa stort, som Birkebeinerne i Kampens
Hede troede, nemlig 20 mod een, hvilket gjør et Antal af 60,000 Mand paa Bøn
dernes Side, saa seer man dog af Beskrivelsen over, hvorledes hele Dalen mylrede
af deres Skarer, at deres Antal i det mindste maa have været 12—15000, medens
Kongen kun havde 30001, og skjønt de i Længden maatte bukke under for Birke
beinernes Krigsvanthed og fortrinlige Disciplin, er det dog klart, at de slet ikke
manglede Mod, men kæmpede med overvættes Hidsighed og Haardnakkethed,
uden at lade sig afskrække af lidte Nederlag. Kongen viste sig som sædvanligt
meget human, og skjenkede Enhver Livet, som personligt bad ham derom og
lovede at nedlægge Vaabnene. Men flere af dem vare enten for hidsige, eller for
stode sig for lidet paa Krigsbrug, til at holde deres Ord; der fortælles saaledes
om en Bonde, som tre Gange blev fangen og hver Gang fik Grid af Kongen, men
desuagtet endnu løb over til Bøndernes Rækker og kæmpede mod Birkebeinerne.
Da han nu fjerde Gang blev greben, vistes ham, som venteligt var, ikke længer
nogen Skaansel, og han blev dræbt. En saadan Forbitrelse hos Bønderne lader
sig neppe forklare af sædvanlige politiske Grunde; her synes en mere end almindelig
Fanatisme at have raadet, og atter maa man uvilkaarligt tænke paa Biskop Nikolas
som den, der ved hemmelige Udsendinger har bearbejdet de godtroende Bønder
og fyldt deres Sind med blindt Raseri mod den «bansatte» Sverre. Af Bøndernes
Anførere og Oprørs-Stiftere faldt kun, som det lader, een, Thorfinn blinde, i Birke
beinernes Hænder, men Kongen skjenkede ogsaa ham Livet.
Kongen lod for Sikkerheds Skyld Vagter udstille for Natten, skjønt det i sig
selv ikke behøvedes, da Bønderne virkelig havde begivet sig hver til sit. Morgenen
efter lod han blæse til Things, og aflagde saavel Byens Borgere, som sine egne
Folk den kjerligste Tak, fordi de havde staaet ham saa drabeligt bi. «Det var
ellers vor Lykke,» sagde han, «at ikke hele denne Menneskemasse paa een Gang
kom over os, og jeg haaber sikkert, at vi aldrig oftere faa med saa stor Overmagt
at bestille. Jeg tror bestemt at man aldrig hidtil har seet Exempel paa, at ikke
større Styrke end den, vi havde, har kæmpet mod en slig Mængde.» At dæmpe
1 Antallet af Oprøreme fra de vel befolkede Bygder mellem Svinesund og Bundefjorden angives ikke
højere end 20 Hundreder (2400); anvende vi denne Maalestok, og antage at Vestfoldingernes Antal har
været omtrent 2000, Thelebøndernes og Grønernes tilsammen maaskee 2500, Sigdølingemes, Modværin-
gernes og Ringerikingernes (om ellers disse vare med) 2000, og Tunsbergsmændenes samt Kystboernes
2000, bliver det hele Antal efter denne Regning kun 13400. Dette er nu vistnok for lidet, men man synes
dog heraf at maatte slutte, at Antallet ej kan have oversteget 15000.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
