Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1200. SVERRE STRAFFER VIKVERJERNE 347
der dræbte mange af Baglerne. Sverre landede selv i Gygesvik, men var dog ikke
saa heldig at faa Reidar og Inge fat; han maatte lade sig nøje med Fartøjerne,
og vendte med dem tilbage til Byen. Baglernes Høvdinger undslap over Fjeldene,
samlede efterhaanden deres adspredte Skarer, og begave sig til Viken, hvor Bøn
derne fremdeles toge vel imod dem, og sluttede sig paa det ivrigste til dem. Det
er klart, at det sidste Nederlag, saa langt fra at nedslaa Bøndernes Mod, meget
mere havde gjort dem endnu mere fiendtligt stemte mod Sverre. Baglerne søgte
nu ret at sætte sig fast i Viken, og gjorde Tunsberg til sit Hovedsæde, maaskee
fordi Borgerne af Oslo i den sidste Kamp havde viist Sverre saa stor Hengivenhed,
at de ej længer troede at kunne regne paa dem, maaskee ogsaa kun fordi Slots
berget afgav et fortrinligere Værn, end noget andet Sted ved Kysten. Befæst
ningerne paa dette, der hidtil kun synes at have været faa og übetydelige1, idet
Naturen selv her allerede havde gjort det meste, bleve nu forøgede med tvende
Kasteller eller rettere Blokhuse, hvor en Besætning kunde holde sig i længere
Tid, det ene paa den nordlige, det andet paa den sydlige Kant af Bjerget, dette
sidste lige over Vejen, der førte op fra Laurentius-Kirken. Kastellerne vare kun
af Træ, men fast byggede, og da de laa saa højt, var det ikke let at sætte Ild paa
dem, aller mindst i hine Tider, da man endnu ikke kjendte Ildvaaben.
Det var ikke Sverres Hensigt at lade Vikverjerne slippe med den Straf, der
var overgaaet dem ved det blotte Nederlag i Oslo. De vare endnu ikke blevne
tvungne til Underkastelse og Bod, eller Opfyldelse af det kongelige Paabud, og
de havde strax ved Baglernes Ankomst gjort fælles Sag med dem, medens han
derimod selv maatte prise sig lykkelig ved at være sluppen saa vel fra den farlige
Stilling, hvori han befandt sig, og han havde for det første maattet overlade dem
til sig selv. Derfor rustede han sig nu des ivrigere, for at indhente det forsømte
og lade Vikverjerne undgjelde deres Svig, saavel som for at jage Baglerne bort.
Han udskrev Folk og Leding fra alle Hereder omkring Bergen, og samlede en
betydelig Hær, med hvilken han endnu inden Vaarens Ende paa mange og store
Skibe drog til Viken. Han selv var paa dette Tog ombord paa den store Høvde
busse, et af de fra Baglerne tilbageerobrede Skibe2. Da han kom til Tunsberg,
saa han dog strax, at her ikke for det første var noget at udrette, da Reidar Sende
mand laa i Befæstningerne paa Bjerget med en betydelig Styrke; han drog derfor
strax bort igjen, men sagde, idet Skibene roede ud fra Byen: «saa glade, som I
Bagler nu ere i Bjerget, saa kede skulle I engang blive af det». Sverre fortsatte
1 At der tidligere var Befæstninger, sees af det ovenfor (S. 22) berørte, at Saxo beretter, at Kong
Valdemar I i 1168 udtrykte sin Beundring over Slotsbjergets Fasthed, hvor «Naturen havde gjort mere
end Kunsten»: altsaa havde dog Kunsten gjort noget.
* Høvdebussen nævnes allerede i Slaget ved Nordnes, se S. 116.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
