Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 SVERRE SIGURDSSØN
Vejen øster langs Kysten, men fandt overalt Befolkningen saa fiendtlig som mu
ligt; hvor som helst Birkebeinerne landede, vare Mand af Gaarde tilstede i fiendtlige
Hobe og dræbte enhver, som ej vogtede sig; de skøde endog paa Skibene, naar
disse nærmede sig Kysten. Hos Bønderne befandt sig navnlig Sigurd Jarlssøn,
Hallvard bratte, Loden Paalssøn, Aamunde Burst, samt flere andre Baglerhøv
dinger, og ophidsede dem til at gjøre Sverre al den Modstand, der stod i deres
Magt. Det blev dog noget bedre, da han kom til Kongehelle, hvor han nu strax
styrede hen og stevnede Bønderne i de nærmeste Hereder til Things; de indfandt
sig virkelig, deels fordi de ej havde deeltaget i Toget mod Oslo og derfor ikke havde
saa meget udestaaende med Kongen, deels ogsaa fordi denne var saa mandsterk,
at det var farligt at sidde Thingbudet overhørig. Kongen krævede Leding og
Lidegjeld1 foruden mange andre Bøder, og de maatte forbinde sig til at udrede
alt sammen. Paa anden Maade var der heller ingen Bidrag at faa til Mandskabets
Underholdning. Fra Kongehelle drog Kongen til Øen Ordost, hvor han ligeledes
lod Bønderne stevne til Thing og hvor de ogsaa fremmødte. Han fordrede det
samme af dem, som af Bønderne ved Kongehelle, men anholdt derforuden om
at faa alle Heste, der fandtes paa Øen, til Laans. Bønderne, sagde han, kunde
sætte Folk til at passe paa dem, og bringe dem tilbage, naar han ej havde mere
Brug for dem: opfyldte de denne Bøn med det Gode, skulde de have Tak, hvis
ikke, tog man Hestene med Magt. Under disse Omstændigheder havde Bønderne
intet Valg, men skaffede Hestene. Bønderne paa Thjorn og andre Øer maatte
gjøre ligesaa, og Birkebeinerne førte Hestene efter sig2 nordover, medens en Hær
af Bønder fulgte dem oppe i Landet, Skridt for Skridt. Da Flaaden kom til Sotenes,
lod Kongen styre ind i Aabyfjorden, og lagde sig udenfor Gaarden Tharve. Her
var en Hob Bagler tilstede, under Anførsel af Sigurd Jarlssøn selv, og Kongen
gjorde derfor ikke strax Landgang. Men Sigurd, der rimeligviis ikke ansaa sig
mandsterk nok til at kunne udholde et Angreb af Kongens Hær, begav sig en
Miils Vej op i Landet til Fors, hvor Bondehæren laa. Her blev der holdt Raad
om, hvad man skulde gjøre. Bønderne opmuntrede paa det ivrigste til at drage
med forenede Kræfter mod Sverre, der ellers vilde brænde Bygden. Dette blev
da aftalt, og den forenede Hær begav sig med Sigurd Jarlssøns Banner i Spidsen
1 Om Lidegjeld, se ovenfor S. 286. Det var vel den allerede paabudne Udredsel af et Nød og et Pund
Meel for hver Lide.
a Her er Texten i de forskjellige Codices noget afvigende; i Flatøbogens Text staar ok fluttu æ eftn-
ar skipin nordr i Vikina (og flyttede stedse Skibene efter sig nord i Viken); de øvrige udelade «Skibene»,
hvorved det bliver Hestene, som «flyttedes efter». Dette er vel det retteste. Man har ladet Hestene,
saa længe det gik an, følge Skibene langs Kysten, og satte dem over Nes til Nes og 0 til 0* Nogen
Fare var der ikke derved, saa længe man befandt sig paa Øerne, thi det er tydeligt nok, at Bonde-
hæren, hvilken vi finde lejret ved Fors strax ovenfor Kvistrom, den hele Tid holdt sig paa Fastlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
