Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1200. VIKVERJERNE STRAFFES. FEGTNING VED SKARVSTAD 349
vestover mod Tharve. Her havde imidlertid Sverre gjort Landgang, og tilkjende
givet sin Hensigt at vove en Dyst enten med Baglerne eller Bønderne, hvem han
først traf, da han var ked af saaledes at drive langs Kysten, uden at faa af Bøn
derne, hvad han skulde. Nu kom Hestene til gode; alle de, man havde, bleve
tagne i Brug til at ride paa; de, som ingen Heste fik, maatte gaa til Fods, dog
blev en tilstrækkelig Styrke tilbage ved Kysten for at passe paa Skibene. De
droge saaledes op gjennem Bygden lige til Noonstid, men fandt den aldeles tom
for Folk. Kongen havde derfor allerede givet Befaling til at vende tilbage, og
brænde hvert Huus, de kom forbi, da en Mand kom løbende, og underrettede ham
om at Bondehæren var lige i Nærheden, og stevnede ned ad Dalen, nordenfor den
Højde, hvor Kongen stod. «Da er det bedst,» sagde Kongen, «at styre lige imod
dem, og see hvorledes det løber af.» Han lod blæse til Angreb, og ilede i Spidsen
for sin Hær ned i Dalen mod Bønderne, der paa sin Side beredede sig til Modstand.
Begge Hære stødte sammen i Nærheden af Gaarden Skarvstad1, paa et Sted, hvor
man til den ene Side havde en Skov, paa den anden en liden Leerbekk og nogle
Ågre. Kongen red lige hen mod Sigurd Jarlssøns Merke, hvor denne dog ikke selv
var tilstede; hans Krigere gjorde kjek Modstand, men understøttedes ikke til
børligt af Bønderne, der betænkte sig saa længe paa om de skulde gaa frem eller
ikke, at imidlertid de fleste af Baglernes Krigere vare faldne. Da, heder det i
Sagaen, vare Bønderne ogsaa blevne enige om at det var bedst at holde sig saa
langt fra Birkebeinerne som muligt. De toge Flugten, men Birkebeinerne for
fulgte som sædvanligt de flygtende, nedlagde mange af dem, og vendte først om
Kvelden tilbage til Skibene. Dagen efter kom Bønderne ned og bade om Grid.
Denne negtede Sverre dem heller ikke, men fordrede store Udredsler, der ogsaa
uvægerligt skaffedes til Veje.
Fra denne Deel af Viken styrede Sverre til den, der ligger nordenfor Svine
sund, og hvis Indbyggere saaledes havde deeltaget i Toget mod Oslo. Han lagde
ind i Hornesfjorden (Skjæberg-Kilen), og lod Bønderne tilsige, at de skulde komme
ned og indgaa Forlig med ham. Nogle kom, men de fleste udebleve, især fra
Aabygge Skibrede2, da de stolede paa at Baglerne vilde komme dem til Hjelp.
Da Kongen saaledes havde ligget en Stund og ventet forgjeves paa dem, gik han
1 Skarvstad, nu Skarstad, ligger saavel som Tarve i Bro Sogn, Stangenes Hered, Skarstad længer
mod Øst, i et Dalføre, der fører ned til Bro-Fjorden, og gjennemstrømmes af en Bekk, der rimeligviis
er den ovenfor omtalte Leerbekk.
2 I den Text, Udgaven af Sverres Saga følger, staar aldeles urigtigt um Agdir i Stedet for um
Abygdir, d. e. Aamord eller Aabygge Skibrede. Maaskee Afskriveren ikke engang har haft noget Abygdir
for sig at tåge Fejl af, men, uvidende med Lokalforholdene, har antaget «Aaen» i Sagaens Udtryk «fyrir
austan ana», om Aaen Sire, og paa egen Haand tilføjet «um Agdir», hvilket Landskab begyndte ved
Sire. Se ogsaa Munthe i Anm. til Aalls Snorre 111. S. 135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
