Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1201. BELEJRING AF SLOTSBJERGET VED TUNSBERG 357
opbrugte, sendte han Folk rundt omkring i de omliggende Hereder, for at skaffe
Ledingsgjeld og Proviant, og dette gik ret godt, saa længe Søen endnu var aaben
og man kunde komme frem til Skibs. Men ud paa Vintren, da Fjordene frøs til,
blev det værre* thi nu var det ej alene vanskeligt at skaffe de Levnetsmidler frem,
som man fik, men Bønderne paa Vestfold, der allerede havde maattet udrede saa
meget, og desuden vare Birkebeinernes afsagte Fiender, begyndte nu mere og
mere at gjøre sig vrange og byde dem Trods; ja Opholdet i og ved Tunsberg maatte
i sig selv være forbundet med mange Übehageligheder, da Tunsbergsmændenes
Sympathier ganske vare paa Baglernes Side; de havde været med i Toget mod
Oslo, og da Sverre prøvede den nys omtalte Krigslist, maatte han udtrykkeligt
paalægge sine Mænd, lige saa lidet at lade Bymændene, som Baglerne paa Bjerget
ane noget derom. Alt dette vakte Misstemning i Hæren. Især begyndte Ledings
folkene at knurre, da Ledingstiden forlængst var omme, og de længedes hjem.
Da lod Kongen blæse til Huusthing, og holdt følgende Tale til Mandskabet: «Jeg
hører nu, at man kalder det lange Ophold her uforsvarligt, og at enhver vilde
prise sig lykkelig, om han kunde komme hjem. Men er det vel sømmeligt for
Krigere, at knurre mod sin Konge, om man just ikke kan fylde Vommen saa godt,
som Arbejdsmanden med sin Skovl? I ligne ikke de Folk i fordums Dage, om
hvilke der er skrevet Fortællinger, som viste saadan Udholdenhed i at belejre
sine Fiender, at Klæderne raadnede af dem, og at de aad Skederne af sine Sverd
og Overlæderet paa sine Sko, uden at vige af Pletten, indtil de vandt Sejr. Jeg
behøver ikke engang at hente Exempler længere borte end fra Baglerne hist oppe
paa Bjerget; de vise større Fasthed og Udholdenhed, idet de endnu ikke give tabt.
Lad mig derfor ej længer høre denne Knurr; her ville og skulle vi sidde, hvad enten
I finde det slemt eller ej, lige til vi have faaet Bugt med Baglerne.» Irettesættelsen
lader til at have frugtet, thi der tales ikke om, at der oftere hørtes nogen Knurr.
Eftersom det led ud paa Vintren, begyndte nu ogsaa Baglernes Levnetsmidler
at gaa op, og Reidar indsaa, at han snart vilde blive stedt i den yderste Nød,
hvis ikke den forlangte Undsætning kom. Men ingen Undsætning lod sig see;
der indløb ikke engang noget Svar, kun Birkebeinerne spottede dem hver Dag
med, at deres Konge Inge snart vilde komme med en vældig Hær og frelse dem.
Reidar lod nu skrive et Brev til Inge og Sigurd, hvori han lod dem vide, at han
ikke kunde holde sig længer end til Nikolasmesse (6te December) og enda kun
med Nød og neppe, hvorfor han paa det indstændigste bad dem om at komme
ham til Hjelp. Brevet afsendtes om Natten med en Mand, der stod paa Ski ned
af Bjerget paa Isen, hvilken nu laa langs med dets Fod og et Stykke ud paa Vaa
gen; derved blev det ham muligt at komme uden om Graven og Palissaderne, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
