- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
356

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SVERRE SIGURDSSØN
356
aldrig havde seet Magen. Dette skulde vel være en Straf, fordi Thelebøndeme og
rimeligviis flere af Indbyggerne ide Egne, gjennem hvilke deres Vej faldt, havde
deeltaget i Oprøret. De kom ikke til Sverre, førend han allerede havde begyndt
Belejringen, men gjorde nu god Tjeneste, især ved deres Færdighed i Bueskydning1.
Baglerne ventede imidlertid hver Dag paa Undsætning, og spejdede med
længselsfulde Blikke mod Norden, om ikke deres Staldbrødres Hær snart vilde
vise sig oppe paa Frode-Aasen. En Morgen, da det var blevet lyst, saa Vagt
mændene ved det nordlige Kastell virkelig en betydelig og vel udrustet Skare
komme ned fra Aasen. De ilede strax hen til Reidar, vækkede ham, og fortalte
ham med stor Glæde, at de saa længe ventede Undsætningstropper nu endelig
vare der. Reidar stod op, lod hele Besætningen træde under Vaaben, og begav
sig hen til det nordre Kastell, hvor man nu ogsaa fik Øje paa en Skare Birke
beiner, der drog ud fra Byen mod hine. Hver Skare havde sit Banner, og Luren
skraldede højt i dem begge. De mødtes snart, og begyndte, som det lod til, en
Kamp, i hvilken Birkebeinerne deels faldt, deels bleve drevne paa Flugten. Bag
lerne paa Bjerget opfordrede nu Reidar til at gjøre et Udfald, for at komme deres
Kammerater til Hjelp, og tåge Birkebeinerne i Ryggen. Men den kloge Reidar
sagde, at han først vilde see Tiden lidt an; hvis de Tropper, der nu kom nordenfra,
fik Birkebeinerne drevne lige til Graven, trængte de ej til Hjelp, men kunde gjøre
det af med dem paa egen Haand. Efter at have betragtet Striden en Stund, sagde
han: «denne Flugt forekommer mig heel besynderlig, ja kun som en Leg; seer I,
hvorledes de, som falde, altid mage det saaledes, at de enten falde paa et Sted,
hvor der er tørt, eller paa sine Skjolde; eller kunne I opdage noget Blod paa deres
Vaaben eller Klæder? Dette er sikkert kun en Krigslist, som Sverre forsøger.»
Og han havde Ret, thi Sverre havde om Natten ladet en Deel af sin Hær begive
sig bag om Frode-Aasen, og om Morgenen holde den nys beskrevne Skinfegtning
med en anden Afdeling af Birkebeiner, der drog ud fra Byen, for derved at lokke
Baglerne ned fra Bjerget; lykkedes dette, skulde et Baghold, der stod opstillet
tæt under Bjerget, bryde frem og spærre dem Tilbagevejen. Men Reidar var for
klog til at lade sig narre, og saaledes kom der intet ud af den hele, listigt nok ud
tænkte Plan.
Det er let at begribe, at det i Længden maatte falde Kongen vanskeligt at skaffe
Levnetsmidler til sin Hær. Da de, som man havde bragt med paa Flaaden, vare
1 En Dag, fortæller Sagaen, blev en af Ribalderne truffen af en Piil fra Bjerget, saa at han strax
styrtede død omkuld: ved Synet deraf brølte de øvrige Ribalder højt, og løb snart til snart fra Bjerget,
skydende paa Baglerne. En af dem traf Viking Nevja, en af Baglernes største Krigsmænd, i Struben,
saa at han opgav Aanden. Mere berettes ikke om Ribaldemes Bedrifter. Der siges heller ikke, om
de forbleve i Norge, eller sendtes tilbage til England.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free