Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1202. SVERRES STORE EGENSKÅBER 363
saavel som de øvrige Kongers Gravsteder i Bergens Christkirke med Ind
skrifter og alle andre Prydelser er der nu ikke Spor tilbage, efterat Kirken selv
i 1531 blev nedreven.
Skjønt hiin Indskrift sattes Sverre af hans Venner, vilde den dog neppe have
været affattet i saadanne Udtryk, hvis ikke Alle havde været gjennemtrængte
af den Bevidsthed, at Norge i ham havde lidt et uerstatteligt Tab, og at han
ej alene var den største Konge, der siden Olaf den helliges Tid havde siddet paa
Landets Trone, men endog den største Mand, som Norge gjennem flere Aarhundreder
havde frembragt. Endog hans Fiender maatte tilstaa, at der ikke i deres Dage
havde fremstaaet nogen saadan Mand i Norge, som Sverre. Vi have i det Fore
gaaende saa godt som paa hvert Blad seet saa mange Prøver paa hans overlegne
Talenter, Raadsnildhed, Statsklogskab, Menneskekundskab, Kjekhed og Ud
holdenhed, at vi ej her behøve udførligere at dvæle derved. Det bedste Beviis
paa hans Storhed og aandelige Overlegenhed er, at uagtet han havde begyndt
sin Bane som en übekjendt Æventyrer og Høvding for en Bande af Rømnings
mænd, og siden ej alene havde haft Rigets mægtigste Mænd og saa godt som
den hele Gejstlighed, men endog Innocentius den 3die selv, for hvem Europas
vældigste Fyrster skalv, at kæmpe med, opnaaede han dog en længere Hersker
tid, end nogen Konge før ham i de sidste hundrede Aar, og medens hans For
gængere siden Sigurd Jorsalafarers Tid alle vare faldne i Kamp, døde han Straa
død paa sin Trone, uden at engang Pavens egne Trusler og Forbud formaaede
at berøve ham den sædvanlige gejstlige Bistand paa hans Dødsleje, eller at hindre
hans Venner fra at stede ham til Hvile i Kirken med al den Pragt og alle de
Højtideligheder, som paa den Tid ansaaes at tilkomme en Konge. Og alt dette
havde han formaaet, uden dog, som mange af hans Forgængere, der havde po
litiske Partier at kæmpe imod, at priisgive sin egen Anseelse og Kongemagten
selv, for ej at støde sine Tilhængere for Hovedet, medens han derimod vidste
ved Strenghed, naar det gjaldt, parret med Venlighed og klog Eftergivenhed,
liaar den ej kunde skade, paa eengang at sikre sig sine Omgivelsers Ærbødighed
og Kjærlighed, saaledes at hans Ord stedse var dem en Lov, ligesom han og efterlod
sin Søn en langt anderledes befæstet og udvidet Kongemagt, end man forhen
havde kjendt den i Norge. Hertil bidrog væsentlig de politiske Principer, han
søgte at gjøre gjeldende og de derpaa byggede Foranstaltninger, der fornemmelig
skyldes hans Statsklogskab, og som, hvad de end i senere Aarhundreder for
medelst uheldige Sammenstød af Begivenheder kunne have virket til Skade for
nævnelsen «vers», der bruges om dem i Sagaen, saavel som af Udtrykkene selv, der egentlig kun passe
for Latinen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
