Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 SVERRE SIGURDSSØN
om det aller bedste Raad kunde adspørge i ethvert, om end nok saa übetydeligt,
Anliggende. Vi have saaledes seet, hvorledes de danske Korsfarere ansaa det af
saadan Vigtighed at indhente Sverres Raad om deres forestaaende Sejlads, at
de endog tildeels for den Sags Skyld lagde Vejen om Bergen. I Sagaen om Biskop
Paal Jonssøn paa Island heder det udtrykkeligt, at Sverre, under dennes Ophold
i Norge, gjorde meget af ham, til hans egen og hans Venners Glæde, «saavel fordi
Sverre selv forstod sig bedre paa alt muligt, end de fleste andre, og havde bedre
Greb paa alting, som fordi han ikke sparede paa noget, der kunde tjene dem
begge til Hæder»1. Den samme Saga fortæller, at da den før omtalte grønlandske
Biskop Jon, som Sverre havde opdraget, i Aaret 1203 opholdt sig paa Island,
lærte han Folk at gjøre Viin af Krækebær, saaledes som Kong Sverre havde lært
ham det2 ; altsaa forstod han sig endog paa saadanne Sager, og man kan neppe
antage andet, end at han har benyttet disse og lignende Indsigter til, hvor han
færdedes i Landet, at indføre alskens Forbedringer i Huusvæsenet og Gaards
driften. Af den Maade, hvorpaa hans omhyggelige og verdige Behandling af de
ved Tunsberg fangne Bagler beskrives, skulde man slutte, at han ogsaa beskjef
tigede sig med Lægekunsten3 og forstod sig saavel paa Tilberedelsen og Anven
delsen af de sædvanlige Lægemidler, som paa Diætetikens Regler. Om hans
theologiske og kanonistiske Kundskaber vidner noksom hans Taler, saavel som
Stridsskriftet mod Gejstligheden, hvilket, om end ikke ligefrem forfattet af ham,
dog som ovenfor paapeget, ganske vist er udarbejdet under hans Tilsyn. Man
kunde maaskee ogsaa, af den Lærdom, hans Søn Haakon lagde for Dagen —
hvorom der i det følgende vil blive handlet — slutte at Sverre har ladet sine
Sønner give en Underviisning, der ellers for det meste kun plejede at blive Gejstlige
til Deel, nemlig i det latinske Sprog og de i Forbindelse dermed staaende Lære
fag; og det synes endog, som om det fra den Tid af blev Reglen i den kongelige
Æt, at Sønnerne skulde nyde slig Underviisning; dog er det vel muligt, at Haakon
har faaet denne Oplærelse paa Færøerne, som det nedenfor skal omhandles. At
Sverre ved Siden af sin Klerke-Lærdom ogsaa var vel bevandret i Fædrelandets
poetiske og historiske Litteratur, sees noksom deraf, at han oftere, for at give
sin Tale Vegt, anførte Steder af de gamle Eddadigte og andre Oldkvad4 ; der for
tælles endog udtrykkeligt om ham, at han fandt megen Underholdning i at høre
Sagaer fortælle, endog de opdigtede6. Vi erfare tillige, at han har skjenket den
1 Paal Biskops Saga S. 156. * Paal Biskops Saga S. 188.
8 Der staar nemlig udtrykkeligt, at Sverre selv anvendte mange Kuunnethoder «lækningarbrogd».
4 Se især ovenfor S. 343.
* Sturlunga Saga I. 13. Her staar om den fabolagtige Romund Greipssøns Saga: «Denne Saga blev
ogsaa fortalt for Kong Sverre, der sagde at slige Lyve-Sagaer kunde være nok saa morsomme».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
