Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1202. SVERRES MANGESIDIGE DANNELSE 365
muligt at overholde streng Disciplin, og det lykkedes ham vistnok bedre end de
fleste andre Krigshøvdinger paa den Tid. Hans Haardhed mod Bønderne var
tildeels fremkaldt ved disses egen Ferd, og der gaves i de Tider neppe andre Midler
til at bringe dem til Underkastelse. Men man kan paavise faa Krigshøvdinger,
der viste sig saa milde og forsonlige mod Fangne og Overvundne, som Sverre;
i hans Slag hørte det til Dagens Orden, at de fangne Fiender, selv om de havde
fornærmet ham paa det blodigste, skulde beholde Liv og Lemmer, og det vækker
derfor et langt andet behageligt Indtryk, at læse om de Sejre, han vandt, end
om de samtidige Fegtninger mellem Høvdingerne paa Island, hvorved det, som
vi i det følgende ville see, var det sædvanlige at Fangerne myrdedes med koldt
Blod, eller lemlæstedes paa det grusomste. Det var kun efter Slaget paa Strind
søen, at Sverre i dette Stykke viste en usædvanlig Haardhed, men da var ogsaa
hans Blod mere end sædvanligt bragt i Kog. Og i alle Fald forsonede han denne
Haardhed fuldkommen ved den kjærlighedsfulde Mildhed og Omsorg, han viste
mod Fangerne fra Slotsberget i Tunsberg1.
Det er Skade, at vore Oldskrifter for det meste kun have dvælet ved Sverres
Krigsbedrifter, uden at fortælle os synderligt om hans Bestyrelse af Rigets indre
Anliggender og om hans Foranstaltninger i særskilte, private Sager; vi vilde der
upaatvivleligt have fundet langt flere og merkeligere Beviser paa hans Indsigter
og administrative Dygtighed, end dem, vi nu kjende af hans Saga, og af Akt
stykkerne i hans Strid med Gejstligheden. Heller ikke ere Breve eller Dokumenter,
enten offentlige eller private, tilbage fra hans Regjeringstid2. Hvor store Tanker
Samtiden for øvrigt gjorde sig om hans Indsigter og store Forstand, seer man
af den Iver, hvormed man søgte hans Raad, i stort som i smaat, og den Agtelse,
hvormed man anførte hans Autoritet i alle Slags Sager. Hans Omgivelser have
vistnok betragtet ham som et formeligt Orakel, de med Tryghed og Forvisning
1 Samtidens Bedømmelse af Sverres Charakteer aabenbarer sig maaskee aller bedst i følgende Sammen-
ligning mellem ham og hans Fader, der kun meddeles i Flatøbogen, men bærer alle Merker af at være for-
fattet af en Mand der kjendte Sverre personligt, og derhos havde haft Anledning til at høre hans Fader
skildret af paalidelige Mænd: «Her viste det sig, som det ofte gaar, at man ikke af en Mands Charakteer
kan slutte sig til hans Faders, thi Fader og Søn, Sigurd og Sverre, vare hinanden heel ulige i Sinde-
lag. Sigurd var nemlig letsindig og heftig, Sverre stadig og rolig, Sigurd lettroende og villig til at lytte
til andres Ord, Sverre varsom og forsigtig i Valg af Venner, Sigurd var vankelmodig og foranderlig,
Sverre fast og altid eens; Sigurd var fremfusende og aabent talende, Sverre fastordet og taus, Sigurd
faakyndig og raadvild, Sverre raadig og forsigtig. Dog lignede de hinanden i mange Stykker: begge
vare storraadende og storsindede, begge hirdprude og forekommende mod deres Venner, men stride mod
Uvenner, begge aastsæle med sin Hird og sit Følge, og trofaste i Nød og Fare, ligesom de gjorde mest
af dem, der bedst kjendte deres Egenheder.»
* I Fortegnelsen over de Breve, der i 1622 fandtos paa Akershuus Slot, forekommer og et Beskjermel-
sesbrev af Sverre Magnus for Hovedø Kloster, saavel som et Stadfæstelsesbrev for samme Kloster paa
Gaven af Fraun Gaard, se ovenfor S. 206.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
