- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
377

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1202. KONGESPEJLET. HO FS KIKKE 377
det skal opfyldes, saa vent indtil da, men udsætter han Sagen paa übestemt Tid,
hvilket ogsaa let kan hænde, idet han erklærer ikke at kjende dig tilstrækkeligt,
enten af Person eller Rygte, og derfor ikke kan give dig noget Svar, førend han
har erfaret, hvorledes din Opførsel og øvrige Forhold er, da er der ikke mere
herom for dette Sinde at tale, og du kan da, om du vil, see Tiden an, om du senere
kan treffe et eller andet belejligt Øjeblik til at faa dit Ønske frem. Men i den
Tid, du saaledes gjør dig Umag for at komme i Kongens Tjeneste, trænger du
højlig til at blive kjendt med de bedste og forstandigste Mænd, og til at holde
dig saa meget som muligt i Nærheden af dem, der ere Kongen kjærest; dog saa
ledes at du i denne Prøvetid selv bekoster dit Ophold, undtagen naar det en eller
anden Gang kan treffe, at du indbydes af Kongen til hans Bord. Men lad det
dog ikke hænde dig, hvad der hænder saa mangen ukyndig Mand, at du faar saa
meget større Lyst til at leve paa andres Bekostning, som du bliver oftere buden;
thi derved udsætter du dig for at strengere Folk anseer dig for karrig og paa
trængende, at de, som før vare dine Kammerater og Venner, blive dine Uvenner». . . .
«Du maa og, naar du staar for Kongen, passe paa, ikke tillige at tale med
andre, saa at din Opmerksomhed unddrages fra hvad Kongen siger, ja at du
maaskee endog nødes til at spørge op igjen, thi det lader altid ilde at være saa
uopmerksom, at man maa gjentage hvert Ord for En, og dobbelt ilde i Samtaler
med Fyrster. Det kan ofte hænde, naar man staar for en Fyrste, at andre imidler
tid komme til og spørge om mangt og meget, deels af Mangel paa Levemaade,
deels fordi de virkelig gjerne saa, at Vedkommende begik et Anstød. I slige Til
fælde bør du affærdige den übetimelige Spørger med saadanne Ord som: «Vent
lidt, gode Mand, saa længe jeg hører paa Kongens Tale; siden er jeg ganske til
din Tjeneste». Taler han da fremdeles til dig, saa svar ham ikke, førend Kongen
har endt sin Samtale med dig. Pas nøje paa at tiltale Kongen i Fleertal, men
altid at omtale dig selv i Enkelttal. Hvis det skulde hænde, at Kongen siger
noget, som du ej forstaar, saa at du nødes til at spørge op igjen, maa du hverken
sige «haa?» eller «hvad?» men kun «Herre!» eller om du vil bruge flere Ord: «Herre,
lad det eder ej fortryde, at gjentage hvad I sagde til mig, thi jeg forstod det ikke
tydeligt.» Men lad det dog hænde sig saa sjelden som muligt, at Kongen skal
behøve at sige dig en Ting mere end een Gang»1.
Siden tales der om, hvorledes de, der ere optagne i den kongelige Tjeneste,
skulle opføre sig. «Først og fremst,» heder det, «er det at merke at du aldrig lader
din Hu være uden Gudsfrygt, og elsk ham fremfor Alt, dernæst god Opførsel.
Stræb at være billig, retfærdig og beskeden i alle Dele. Erindre dig altid dit En
1 Kongespejlet Cap. 30—32.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free