Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 SVERRE SIGURDSSØN
forsynet med et sterkt Bidsel, der ikke svigter, enten man vil holde Hesten an,
eller kaste den om. Uden om Bidslet og om hele Hestens Hoved og Hals lige til
skal man have en «Grime» (d. e. Hylster), gjort som et Pandser, af stivt
Lerred, for at ingen ved noget Kneb skal faa fat paa Bidslet eller Hesten. Selv
bør man være iført gode og myge Hoser, gjorte af blødt, vel sværtet Lerred, hvilke
naa lige op til Beltet, og udenpaa dem gode Brynhoser, saa højt at man kan gjorde
dem dobbelt om sig; nedenfor dem gode «Brynbrøker» gjorte af Lerred saaledes
som nys beskrevet, og udenpaa dem Knæbedækninger af tykt Jærn med staal
haarde Nadder. Om Overkroppen bør man inderst have et blødt Pandser, der
kun naar til midt paa Laaret, der over en god Brystbedækning af godt Jærn, der
naar fra Brystvorterne til Beltet, udenpaa alt dette en god Brynje, og over Brynjen
et godt Pandser uden Ermer. Man maa have to Sverd, et om Livet, et andet
hængende om Sadelbuen, samt en god Brynkniv1. Paa Hovedet maa man have
en god Hjelm, gjort af godt Staal og forsynet med fuldstændig Ansigtsskjerm;
fremdeles et tykt og godt Skjold hængende om Halsen, men dog ogsaa med et
forsvarligt Haandtag; ligeledes et godt hvast og vel skjærpet Olavin af godt Staal.
Der er ogsaa andre Vaaben, som man med Fordeel kan bruge til Hest, f. Ex. en
Hornbue eller veg Laasbue, som man godt kan spænde, skjønt man sidder til Hest,
o. a. d.» . . .
«Alle de her omtalte Vaaben, der bruges enten til Skibs eller til Hest, kan
man ogsaa bruge ved Angreb eller Forsvar af Kasteller, men derforuden ogsaa
mange andre Vaaben. Den, der angriber et Kastell med de allerede nævnte
Vaaben, behøver ogsaa dertil at have Valslynger, nogle sterke, til at slynge store
Stene mod Steenmure, for saaledes at bryde dem ned, andre svagere, til at slynge
Stene over Murene og bryde Huse ned. Kan man ikke med sterke Valslynger
faa en Muur sønderbrudt eller sønderrystet, maa man dertil anvende en Væder
med Jærnhoved, thi mod dens Stød staa sig kun faa Steenmure. Vil Steenmuren
ikke give sig ved disse Forsøg, maa man, om man vil, bruge et Gravsviin*. Et
Kastell paa Hjul er godt at vinde et andet Kastell med, naar den er højere end
det, mod hvilket det bruges, om Forskjellen end ikke er større end syv Alen,
men jo højere jo bedre. Stiger paa Hjul, der kunne drages baade fra og til, klædte
med Planker udentil og forsynede med Rækverk, ere ogsaa gode til dette Brug.
Kort at sige, alle Slags Vaaben ere nyttige at anvende ved Belejring af Kasteller,
men det kommer kun an paa at vide, naar og hvorledes ethvert af dem skal an
1 D. e. «Kniv, der hænger i Brynje» (Væv av Jernringe).
• Dette er ikke nærmere forklaret, men man seer, at det maa være en Bedækning, under hvilken man,
beskyttet mod de fiendtlige Vaaben, undergraver Muren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
