Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 SVERRE SIGURDSSØN
hvervet dem, men derimod beholdes de af dem, som bedst kunde gribe det fra
de andre med Ran og Tyveri. Naar slig Tid kommer over et Land, da har det
tabt baade gode Sæder og dygtige Mænd, Gods, Frihed og alle Goder, saa længe
Gud vil at den Nød skal vedvare; dette bestemmer han efter sin Miskund, thi
han kan, om han vil, frelse Landet, saa snart han finder at det er tugtet nok for
sine Synder. Naar da Landet med hans Bistand virkelig befries, og der siden
kommer en Enevoldskonge, kan du nok begribe, hvorledes det staar sig med Folkets
Sæder eller hvor vel ordnet dette Rige er i de nærmeste Tider efter slig Uro, hvor
Folket var splittet ad under mange Høvdinger, og enhver søgte at lære sig op
i List og Svig, Udyd og alskens Ondskab, og anvende dette mod Andre1».
Dette kan man visselig betragte som en Skildring af Forholdene paa den Tid,
da Sverre havde erhvervet Magten og var bleven «Enevoldskonge». Den væk
ker just ikke nogen tiltrækkende Forestilling om Folkets Sædeligheds-Tilstand,
men efter saa mange Partistridigheder og Borgerkrige kunde den heller ikke være
synderlig god, om den end her er tegnet med alt for mørke Farver. Om Kongens
Magtfuldkommenhed og Gejstlighedens Forhold til Kongedømmet udtales For
fatterens Grundsætninger noksom i følgende Ytringer:
«Gud skabte sig paa Jorden to Huse, som han valgte til sin Tjeneste, Kirken
og Thinghuset. Disse to Huse ere Guds Haller, og han har sat to Mænd til at
bevogte dem, nemlig i det ene Kongen, i det andet Biskoppen. Kongen er sat til
at bevogte det hellige Huus, hvor Guds hellige Domme afsiges, han skal dømme
saaledes herneden mellem Folk, at han hisset faar evindelig Belønning; ham har
ogsaa Gud forlenet sit Refselses-Sverd, hvormed han skal hugge, naar det ud
fordres, uden Avind og med retfærdig Straf, thi naar han dræber nogen af Avind,
da er det Manddrab, og han skal svare Gud Manddrabssag. Vid og for vist, at
alt hvad Gud fra først af beskikkede til denne Hall og dette Højsæde, maa ingen
rive derfra, hvis han ej vil ansees som den, der røver fra Gud selv og hans hel
lige Dommersæde, og frækt bryder den Orden, Gud selv har fastsat. Kon
gen maa saaledes intet rive til sig fra det Huus, hvorover Biskoppen er sat, fordi
ingen skal røve fra den anden, da Gud ejer begge Huse og enhver af dem har at
staa den anden bi. Ligesom Kongen har faaet en Refselses-Stav, saa og Biskop
pen2. Men det som Kongen har faaet, er et tveegget Sverd; med det er han pligtig
at hugge hver den til Døde, som vil drage noget fra den hellige Hall, hvis Bevog
1 Kongespejlet, Cap. 36.
1 Den samme Lære, om det dobbelte Sverd, udtales ogsaa i det tydske Sachsenspiegel, ligeledes er det
samme Forhold mellem Kongen og Biskoppen antydet i Magnus Haakonssøns Landslov af 1271, Christen-
domsbolk Cap. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
