Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 HAAKON SVERRESSØN
72. Kong Haakons Personlighed og nærmeste Omgivelser.
Kong Haakon var paa denne Tid, da han saaledes fandt sig i übestreden Be
siddelse af Riget og forsonet med Gejstligheden, en Mand i sin kraftigste Ungdoms-
Alder. Han maa nemlig, som vi have seet, være fød førend Sverre begav sig til
Norge 1174, altsaa i det aller seneste 11731, og maa saaledes i 1202 have været i
det mindste 29, om ikke 30 Aar gammel. Han havde nydt en udmerket Opdragelse,
ja man kunde endog fristes til at antage, at han, ligesom Faderen, fra først af
havde været bestemt til den gejstlige Stand, da man derved aller lettest kan for
klare, hvorledes han har opnaaet den Indsigt i Latinen og Dygtighed i at be
handle sit eget Sprog, som han har lagt for Dagen i et Verk, der endnu er til, nem
lig en norsk Oversættelse af det bekjendte romantisk-theologiske Opbyggelses
skrift, FortæUingen om Barlaam og Josaphat, af Johannes Damascenus. At
denne Oversættelse virkelig hidrører fra ham, siges udtrykkeligt i en islandsk
Saga fra de Tider, hvor det nemlig heder, at den unge Kong Haakon «var en Høv
ding af første Rang, og en Mand der vel forstod at skikke sig som han burde, ja
at Mindet om hans Virksomhed endog lever paa Island, saasom han i en smuk og
særegen Stiil har oversat FortæUingen om Barlaam og Josaphat2». Og vel kan
man kalde Stilen i denne Oversættelse smuk og særegen, da den heelt igjennem
bærer Præget af at være behandlet med den største Omhyggelighed, for at kunne
opnaa den højeste Grad af Klassicitet og Velklang; paa mange Steder, hvor der
i Udtrykket og Talen skal ligge en vis Pathos eller Højtidelighed, er den endog
halv poetisk, med tydelig Stræben efter Alliteration. Den samme Stiil gjenkjender
man fuldkommen i Indledningen i den ovenfor anførte Kundgjørelse om hans
Forlig med Gejstligheden, og der kan saaledes ikke fornuftigviis være nogen Tvivi
om Rigtigheden af hiin Sagas Udsagn. Men en saadan Færdighed i at behandle
sit eget Sprog og Indsigt i Latinen kan han neppe have opnaaet uden ved flere
Aars alvorlige Studium, og skjønt Kongespejlet, som vi have seet, i Almindelig
urigtigt; det sees især deraf, at Haakon, hvad denne Bearbejdeise selv siger, var sammen med den islandske
Biskop Gudmund om Vintren, og vi vide af andre Kilder, at Gudmund netop tilbragte Vintren i Nidaros.
Derimod er det vist aldeles rigtigt, at Kongen fra Viken drog til Bergen.
1 Se ovenfor S. 183. Hvis det, som man har al Grund til at tro, forholdt sig saaledes at hiin Erling,
der paastod at være Sverres Søn, fødtes af Astrid Roedatter strax efter Sverres Afrejse fra Færøerne 1174,
kan Haakon ej være fød senere end 1173, og dette enda kun for saa vidt han var det yngste af Sverres og
Astrids fire Børn.
* Fortalen til Keysers og Ungers Udgave af Barlaams og Josaphats Saga S. XIII. Det er her viist,
at Oversættelsen ej kan være skeet efter den græske Original, men den latinske Bearbejdeise af denne.
Den Tanke kunde her synes at ligge temmelig nær, at Haakon har været med at forfatte Kongespejlet, dog
maatte man vel formode at han i saa Fald, ved at omtale Vesterhavets Merkværdigheder, ogsaa vilde have
dvælet lidt nøjere ved Færøerne; denne Formening maa saaledes tilbagevises.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
