Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1202. KONG HAAKONS PERSONLIGHED 401
hed priser Kyndighed i fremmede Sprog, navnlig Latinen, ved Siden af Færdig
hed i Modersmaalet som nyttig eller endog uundværlig for Mænd af den bedre
Klasse, der vilde frem i Verden, kan man dog vanskelig antage at Lægmænd i
Almindelighed bragte det saa vidt, som Forfatteren af hiin Oversættelse maa
have bragt det. I og for sig er det heller ikke saa besynderligt, om Biskop Roe
tidlig er bleven opmerksom paa Dattersønnens gode Evner, og med Omhyggelig
hed har søgt at uddanne ham for den gejstlige Stand, indtil Faderen lod ham hente
til Norge. Der er al Sandsynlighed for, at dette ikke er skeet før 1184, saasom
der i Aaret 1181, da Heklungerne havde overrumplet Birkebeinerne i Nidaros,
kun er Tale om Sverres ældste Søn, Lavard (Unas eller Sigurd), hvis Opholdssted
de vilde tvinge Stallaren Gudlaug Vale til at røbe, medens der dog, hvis Sverre
havde haft begge sine Sønner i Norge, ogsaa rimeligviis vilde have været Tale
om Haakon, der endnu mere end Sigurd var for ung til at kunne blive tågen med
af Faderen paa det vovelige Tog til Oslo1. Da Haakon, som vi have seet, ikke
nævnes som Høvding eller Deeltager i nogen af Faderens Bedrifter før 1197,
da han var med i Slaget ved Oslo, er det endog temmelig rimeligt, at han ikke
kom til Norge førend efter Morfaderen Roes Død, der skal være indtruffen omkring
11902, og under denne Forudsætning er det ogsaa sandsynligere at han forfattede
hiin Oversættelse, medens han endnu levede roligt paa Færøerne, end efter at
være kommen til Norge, thi de idelige Krigsuroligheder levnede ham da neppe
stor Tid til at tænke paa litterære Sysler. Det lader endog til, at han, før han kom
paa Tronen, alt for meget har tænkt paa Forlystelser og ført et udsvævende Liv,
da det nemlig heder, at han, efter at være bleven Konge, «havde meget forandret
sine Sæder, og alt til det bedre»3. Han beskrives som en smuk og velskabt Mand,
af middels Højde, dog meget højere end sin Fader, og af et meget værdigt Ud
vortes, især naar han sad i sit Kongesæde, af et stille Væsen, men særdeles velta
lende og begavet med et klart og klangfuldt Organ. Af den Lethed, hvormed han
viste at vinde og forsone alle Parter, og den Kjærlighed, hvormed Folket omfat
tede ham, maa man slutte at han forenede Statsklogskab med megen personlig
Elskværdighed, skjønt det vel er uvist om han besad den Kraft og Bestemthed,
som Faderen. Thi neppe vilde vel Biskopperne have forliget sig saa ganske med
1 Se ovenfor, S. 130.
1 Dette veed man kun af det færøiske Sagn, som meddeles i «Antiqvarisk Tidsskrift» 1. c. De islandske
Annaler melde intet om Roes Død, men fortælle kim at han indviedes til Biskop 1162, og at hans Eftermand
Svein døde 1212. Men Sagnet, der i det Væsentlige har Sandsynlighedens Præg, vil, at Sven blev Biskop
50 Aar efter Roe, det vil sige efter at denne var bleven udnævnt til Hjelpebiskop hos Matthias, omtrent
22 Aar før hans Død.
* Fornm. Sogur IX. S. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
