Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 HAAKON SVERRESSØN
ham, hvis de ikke af hans Væsen og hvad man ellers kjendte til hans Charakteer
havde næret Haab om, at han vilde blive mere medgjørlig, og hvis ikke navnlig
den listige Aristokrat Nikolas havde troet, at det gamle Slægtvælde under hans
milde Herredømme atter vilde kunne rejse sig.
Det maa ansees som et temmelig utvetydigt Beviis paa Fuldstændigheden
af det Forlig, der nu, udtrykkeligt eller stiltiende, var indgaaet mellem Høvdingerne
for begge de hidtil indbyrdes saa fiendtlige Partier, at Kong Haakons Syskende
barn og højt betroede Mand Peter Steyper paa denne Tid, som det synes, egtede
Kong Magnus Erlingssøns Datter Ingebjørg1, upaatvivlelig ikke alene med Kon
gens Samtykke, men endog efter hans Ønske. Dette Giftermaal bliver dobbelt
betydningsfuldt af den Aarsag, at de to fornemste blandt Baglernes forrige Høv
dinger, Reidar Sendemand og Philip af Veigin, paa den Tid enten giftede sig,
eller rimeligviis allerede vare gifte med Ingebjørgs tvende Systre, Christine og
Margrete2; Peter kom saaledes i det nærmeste Svogerskab med dem, og vi ville
i det følgende see, hvorledes Svogerskabet mellem Peter og Reidar bragte dem i
en venskabelig Forbindelse, der endog trods de igjen opdukkende Partifejder
vedligeholdt sig indtil deres Død. Andre Baglerhøvdinger, som Hallvard bratte
og Loden Paalssøn, finde vi, næste Gang de omtales, som ivrige Birkebeiner. Sigurd
Jarlssøn omtales, som sagt, ikke oftere. Han var vel, som man af hiin Runeind
skrift maa slutte, for hadefuldt stemt mod Sverre og dennes hele Æt til at ville
forsone sig med Haakon, og da han ikke siden kommer frem, maa man formode
at han er død i Landflygtighed. Overhoved er det klart, at det nu var fra en langt
anden Kant, at Haakon havde nogen Fare for sit Liv eller Rige at befrygte, end
fra Baglernes forrige Høvdinger. Disse havde nu engang anerkjendt ham som
Konge, og haabede det bedste af hans Mildhed og Føjelighed. Men jo fastere Sver
res Æt var befæstet paa Tronen, og jo fuldstændigere dens Legitimitet var aner
kjendt, desto større Spore og Anledning var der ogsaa for de mere ærgjerrige
blandt dens nærmere og fjernere Medlemmer til at stræbe efter utilbørlig Magt.
1 Det siges ikke, naar Peter egtede Ingebjørg, men heder kun, hvor Haakons Død, Nytaarsdag 1204,
omtales, at Peter da var gift med Ingebjørg. Han havde altsaa egtet hende før Udgangen af 1203; derimod
er der ingen Rimelighed for at han er bleven gift med hende, saa længe Krigen med Baglerne stod paa;
dette vilde vel i saa Fald have været omtalt, ligesom og hiint Tillægg «da» synes at vidne om, at han paa
den der omhandlede Tid nylig havde faaet hende til Egte.
2 Det nævnes lige saa lidet, naar disse Giftermaal fandt Sted, men som Baglerhøvdinger havde hine
Mænd naturligviis altid Lejlighed til at indgaa dem. Imidlertid tales der ikke om Philips Hustru førend
i 1206, eller om Reidars førend i 1208. Herved er end videre at bemerke, at Kongesagaerne kalde dem
begge Margrete; da det er lidet sandsynligt, at de begge skulde have eet og samme Navn, og Fagrskinna
Cap. 214 udtrykkelig siger at Magnus og Dronning Eldrid Bjarnedatter havde en Datter, Christine, der
blev gift med Reidar Sendemand, have vi fulgt denne Angivelse, jvfr. S. 172. Christine har saaledes været
hans eneste egte Datter, de andre derimod Slegfreddøtre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
