Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 HAAKON SVERRESSØN
en Konges Datter og en Konges Hustru følte hun sin Stolthed smertelig krænket
ved at skulle indrømme ham, sin Forgængerindes, den ringe Kvindes Søn, Hæders
pladsen, og erkjende ham for sin Overmand. Det var hende derfor en utaalelig
Tanke at skulle opholde sig ved Kong Haakons Hof, saa meget mere som hun vel,
med sit hovmodige, ættestolte Sind, betragtede de fleste nys nævnte Herrer og
overhoved det hele Hofpersonale, som en Samling af lavbyrdige Parvenuer, og
kun ansaa Haakon Galen for god nok, da han deels paa fædrene Side var hendes
Landsmand, deels paa mødrene Side var af virkelig Kongeæt, og derhos viste
sig særdeles forekommende mod hende, fordi han havde et godt Øje til Fru Chri
stina, en Datter af hendes Syster Katharina og den svenske Herre Nikolas Blake1.
Hvis man kan tro det oftere omtalte færøiske Sagn, skal hun især have ærgret
sig over at Haakon strax efter sin Tronbestigelse lod sin egen Moder hente fra
Færøerne, gav hende en Gaard ved Nidaros, foruden andre store Gaver, og viste
hende den største Hæder. Saa snart det kunde skee efter Kong Sverres Død,
besluttede Margrete at forlade Norge med sin Datter og Systerdatter, der op
holdt sig hos hende, og begive sig til Vestergautland, hvor hun havde store Ejen
domme, saavel som i Vermeland. Først drog hun derfor til Oslo — det maa have
været paa samme Tid, da Kong Haakon begav sig til Viken for at indgaa Forlig
med Biskopperne, thi tidligere kunde det ikke vel skee, for Baglernes Skyld —
og beredede sig her til med det første at rejse videre. Men Birkebeinerne, og vente
lig Kong Haakon selv, fandt det betænkeligt at lade Kongedatteren fare af Lan
det, og Peter Steyper sendtes ufortøvet til Oslo, for at indlægge Forbud mod
hendes Afrejse, og bringe hende til Kongen. Dronningen vilde intet høre herom,
men Peter passede paa en Dag, da hun var i Bad, og styrtede ind til hendes Datter
med det Raab, at Baglerne vare over dem. Christina troede det var sandt, blev
forfærdet og bad ham frelse hende; han tog hende i sine Arme og bar hende ned
til sit Skib, hvor Folkene allerede sad ved Aarerne, og nu paa hans Befaling roede
afsted, saa fort de kunde. De havde neppe lagt fra Bryggerne, førend Dronningen
kom løbende ned i største Hast, og raabte at de skulde lade hende faa sin Datter
igjen. Peter svarede, at hun først skulde drage til Kongen, hendes Broder. Da
udbrød Dronningen, betagen af Harme: «Gid jeg maatte leve den Dag, at jeg kunde
1 Dette Slægtskabsforhold angives i Knytlingasaga Cap. 82, ligesom «Fru Christina» i Fornm. Sogur
IX. 62 kaldes «Nikolasdatter». Flere have villet gjøre denne Nikolas Blake til en Søn af Simon Skalp,
men uden mindste Hjemmel. Simon havde vel en Søn ved Navn Nikolas, men denne blev, som bekjendt,
endnu som Barn dræbt ombord paa Erling skakkes Skib i Slaget ved Sekken 1162, see ovenfor
B. VI. S. 328; og Christina Nikolasdatter kaldes desuden sædvanligviis «Christina svenske», eller «den
svenske Frue», hvilket viser at hun maa have haft hjemme i Sverige. Dog ejede hun, rimeligviis som
Brudegåve fra Haakon galen, med hvem hun blev gift, Besiddelser i Norge, navnlig Gaarden Fisken i
Surendalen, se Dipl. Norv. 11. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
