Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1202—1203. SPÆNDT FORHOLD MELLEM KONGEN OG HANS STIFMODER 405
gjøre eder en lige saa stor Sorg, som I nu gjør mig: jeg er Kongedatter, var gift
med en Konge her i dette Land, og har kun dette ene Barn med ham, hvilket
I nu røve fra mig som om det var et Trælle- eller Slegfred-Barn!» Saaledes raabte
hun efter dem, saa længe de kunde høre det. Hun rejste dog lige fuldt til Vester
gautland, ledsaget af sin Systerdatter Fru Christina, og medtog mange Kostbar
heder, der havde tilhørt Kongen. Peter derimod førte Kongedatteren til hendes
Broder Kong Haakon, der tog venligt imod hende1, og holdt hende i den største
Agt og Ære. Om Peter virkelig havde faaet den Befaling, for enhver Priis at hin
dre hendes Afrejse og bringe hende med Magt eller List, hvis mindelige Fore:
stillinger viste sig frugtesløse, vides ikke, men vist er det at hans uskaansomme
Fremgangsmaade ikke kunde andet end gjøre Dronningen endnu mere fiendtligt
stemt mod sin Stifsøn, end hun allerede var. Dette synes ogsaa Kong Haakon
fuldvel at have indseet, thi da han strax over Juul lod melde sin forestaaende
Ankomst til Oplandene og Viken, sendte han ogsaa ved samme Lejlighed Brev
og Bud til Dronning Margrete, med den Bøn, at hun og Fru Christina endelig
maatte komme til ham: de skulde nyde den højeste Agt og Ære ved hans Hof,
De havde rimeligviis allerede faaet nok af Opholdet i Sverige, hvor Forholdene
nu vare ganske anderledes, end da Margrete havde forladt det: hendes Faders
Dødsfiende Sverke Karlssøn sad paa Tronen, og skjønt han, sandsynligviis mest
af Statsklogskab, havde besvogret sig med de mægtige Folkunger, og maaskee
alene for deres Skyld var traadt i et tilsyneladende venskabeligt Forhold til Kong
Knuts Børn, er det dog umuligt, at Venskabet paa nogen af Siderne kan have
været hjerteligt, hvad ogsaa de paafølgende Begivenheder noksom vise. Hendes
Stolthed fandt sig derfor vistnok snart lige saa dybt krænket der, som i Norge.
Hun havde maaskee endog den Ærgrelse at see sine Brodersønner ganske ude
lukte fra Regjeringen, da Sviarne strax efter Byrge Jarls Død, der indtraf endnu
samme Aar, gave Kong Sverkes og hans Datter Ingegerds eetaarige Søn Johan
Kongenavn, og bestemte ham saaledes til Tronfølger; et Skridt, hvorover man i
Norge, og ventelig blandt hele den Erikske Æts Tilhængere gjorde sig lystig, idet
man sagde at Sviarne havde faaet sig en buxeløs Konge2. Margrete og Christina
svarede derfor nok saa venligt paa Haakons Brev, og fulgte siden, som vi ville
1 At Kong Haakon ved denne Lejlighed opholdt sig i Tunsberg, er ovenfor nævnt som rimeligt.
Margrete maa nødvendigviis være kommen til Viken med Kongen, og enda kan Opholdet i Oslo ej have
været ret trygt, siden man skræmmede hende med Baglerne. Den hele Fortælling viser, at Kongen ej
kan have været langt borte, medens man dog af det følgende seer, at Haakon ikke kom til de østligere
Dele af Viken førend Aaret efter. For Resten lader den kortere Bearbejdelse, der her som sædvanligt
er unøjagtig, Dronningen tåge sin Datter med heelt til Gautland, og Haakons Mænd hente hende der.
8 Sverres Saga ender med Beretningen herom og disse Ord: «havde Sviarne da en buxeløs Konge».
Hvad Tid paa Aaret Byrge døde, vides ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
