Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(3. HELE LANDET UNDERKASTER SIG HAAKON 409
sig ham, saa at han nu fuldstændigt og uden Modsigelse var hyldet af det
hele Folk1. Han opholdt sig ikke længe i Kongehelle, men desto længer derimod
i Sarpsborg, hvor han forblev til langt ud paa Høsten. Aarsagen til dette for
længede Ophold i Sarpsborg var, som det synes, hans Kjærlighed til en Pige ved
Navn Inga, der var af god Familie fra det nærliggende Varteig, og just da var i
Besøg hos sin Frænde Audun, der boede i Borg. Inga viste sig heller ikke übøn
hørlig mod Kongen, men var oftere at see i det kongelige Herberge, og den For
bindelse, der opstod imellem dem, blev heller ingen Hemmelighed for Haakon
Galen, Peter Steyper og Kongens øvrige fortrolige Venner. Omsider forlod Kon
gen Borg, og drog til Oslo, hvor Dronning Margrete og Fru Christina efter Aftale
indfandt sig hos ham, og bleve særdeles vel modtagne. I Følge med dem rejste
han seenhøstes tilbage til Bergen, hvor det var hans Hensigt at tilbringe Vintren2.
73. Begivenheder i Skatlandene.
Det var visselig at vente, at Kong Haakon, efter saa lykkeligt at have under
kastet sig hele Higet, og adspredt alle Oprørsflokke, ogsaa vilde have ladet Skat
landene føle sin mægtige Arm og bragt dem til at erkjende sit Overherredømme,
hvis et længere Liv havde været ham forundt og Nabo-Fyrsterne havde ladet ham
blive i Fred. Thi det var nu paa høj Tid, at en saadan Opfriskning af Norges
Overhøjhed fandt Sted, naar denne ikke skulde beståa i tomme Ord. Vel havde
Sverre tvunget Orknøernes Jarl, Harald Maddadhssøn, til Underkastelse, og be
klippet hans Len, men til Syderøerne, hvor man især havde med urolige Gemytter
at bestille, og hvor Uvilligheden til at erkjende den norske Konges Herredømme
altid var størst, havde hans Arm dog ej strakt sig, ligesom det var at forudsee,
hvad der og ganske rigtigt indtraf, at Harald Jarl selv ved den første den bedste
Lejlighed, som tilbød sig, vilde prøve paa at afkaste Aaget, og saa vidt muligt
erhverve sit tabte Vælde og sine Besiddelser tilbage. Vi have seet3, at Kong Gudrød
1 Han har sandsynligviis først ladet sig hylde paa Haugathing ved Tunsberg, og tilbragt en Tid i
Byen; derpaa har han styret øst over Folden, sandsynligviis til Borg, ladet sig hylde paa Borgarthing,
og opholdt sig nogle Dage i Borg, hvor han rimeligviis har gjort Bekjendtskab med den smukke Inga;
derfra er han vel dragen til Kongehelle og har ladet sig hylde paa Elvebakken eller Baagaholmen, det
sædvanlige Hyldingssted, men har, som man maa formode, gjort Opholdet der saa kort som muligt, da
han længedes tilbage til Borg, — der staar nemlig udtrykkelig, at han kun dvælede en kort Stund ved
Landsenden — og efter et langt Ophold i Borg er han da omsider dragen til Oslo, der ej var noget Hyl-
dingssted. Den her beskrevne Anordning af Hyldingsrejsen i Viken synes at have været den sædvanlige,
se Haakon Haakonssøns Saga Cap. 28.
* Haakon Haakonssøns Saga Cap. 1. Fornm. S. IX S. 68, 218.
8 Se ovenfor B. VI. S. 350—352.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
