Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 HAAKON SVERRESSØN
Olafssøn siden 1164 herskede i Man og en Deel af Syderøerne, medens hans Syster
søn Duggatt, Søn af Sumarlide af Argyll, efter Forliget af 1158 herskede i en anden
Deel af Ø-Gruppen, sandsynligviis den, der laa Argyll nærmest: et Forhold der
gav Anledning til mange Forviklinger. Det lader ikke til, at nogen af dem betalte
Skat til Norge; og saalænge Tronkrigene i Norge gave Magthaverne her nok at
bestille indenlands, er det heller ikke rimeligt, at hine Skattekonger skulde have
været saa loyale, uopfordret eller utvunget at opfylde sine Lenspligter. Gudrød
synes at have været en mægtig og anseet Fyrste, men beskrives ogsaa som haard
og grusom; hans forræderske Ferd mod Kong Inge i Slaget ved Oslo er ovenfor
omtalt. Gudrød var gift med Fingola1 , en Sønnedatter af hans forrige Fiende,
den irske Konge Muirkertach, og havde med hende Sønnen Olaf, der fik det For
trin fremfor Gudrøds to andre Sønner med andre Mødre, at han blev betragtet
som egtefød, fordi hans Forældre i Aaret 1176, da han selv var tre Aar gammel,
højtideligt bleve viede2 i Paasyn af den pavelige Legat, Kardinal Vivian, som
Alexander den 3die i dette Aar havde sendt fra Kom for at tilsee de kirkelige
Anliggender i Skotland, Irland, Syderøerne, og, som det tillige hed, Norge, uden
at det dog lader til, at han nogensinde er kommen hid3. Gudrøds Datter Affreka
egtede den mægtige Johan af Courcy, der i 1177 havde gjort sig til Herre over
1 Den manske Krønike. Om Muirkertach O’Lochlan, f 1166, se ovenfor B. VI. S. 360.
* Vielsen forrettedes af Silvan, Abbed i Rieval, hvem Gudrød derfor gav et Stykke Land ved Myre-
skog, hvor Silvan oprettede et Kloster, eller rettere en Klostercelle, der dog siden sammensmeltede med
Klostret i Russin.
8 Om denne Vivian, Kardinal-Presbyter af St. Stephanus de monte Coelio, tales der paa flere Steder,
nemlig i den melrosiske Krønike (og efter den hos Fordun), hos Villjam af Newbury 111. 9, og fornemme-
lig hos Roger Hoveden (Savile S. 553), samt Bromton (Twysden S. 110), hvor der udtrykkelig siges at han
foruden Skotland med Øer og Irland ogsaa skulde rejse til Norge. Gervasius af Canterbury (sammesteds
S. 1443) fortæller, at han landede ved Dover, Bromton, at han ved Mariæ Magdalenæ Dag (22 Juli) landede
i England uden Kongens Tilladelse, hvorfor denne lod ham betyde at han ej fik drage videre, uden at
han aflagde Ed paa, intet at ville foretage sig imod ham; dette gjorde han strax, og fik nu Lejde og An-
befalingsbrev til Skotland. Derfra drog han ved Juletid til Man, og opholdt sig der 15 Dage, drog der-
fra til Irland, hvor han i Down ophidsede Indbyggerne til at gjøre Johan af Courcy Modstand, og derfor
siden blev fangen af ham, men løsladt; holdt et Koncil i Dublin, satte derfra over til Chester, og drog
siden tilbage til Skotland, hvor han gjorde sig saa forhadt ved sin Pengebegjærlighed, at Paven maatte
kalde ham tilbage. Han kom saaledes ikke til Norge, som det var bestemt. Dette have vi ej anseet
overflødigt, udførligere at antyde, saasom man ellers let kunde fristes til at antage, at han virkelig havde
været i Norge, og at han deels kunde være den Legat, der i et Par Afskrifter af Kong Haakon Sverres-
søns nys anførte Brev af 1202 urigtigt kaldes Fidantius, deels den «apostoliske Sædes Legat», der i Mag-
nus Erlingssøns mistænkelige Brev af 1174, hvilket, som vi have seet, ogsaa henføres til 1176, nævnes
strax efter Erkebiskop Eystein, hvis ellers hiin Titel ikke er en Apposition til Eysteins Navn, hvad der,
hvis Brevet var egte, vanskeligt kunde antages, da Eystein, saa vidt vides, ej var særskilt udnævnt til
Legat, og Erkebiskopperne endnu ej vare blevne, hvad der kaldes «fødte Legater», men hvilket Tillæg
dog netop kunde tænkes tilføjet, hvis Brevet var falskt og affattet senere af en med Forholdene mindre
bekjendt Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
