Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 HAAKON SVERRESSØN
imod Moray og søgt at underlægge sig dette Landskab. Det synes besynderligt,
at han vovede derpaa, efter at han saa nylig var bleven ydmyget af Sverre; man
kan derfor ikke undlate at tænke paa nye Bevægelser i dette Landskab til Fordeel
enten for den morayske Karlestamme, der nu repræsenteredes af Kenedh Mac
Heths Søn, Haralds Svoger, eller for Guthred, en Søn af den i 1187 dræbte Donald
Bane, ligesom man vel ogsaa maa formode at Harald ved samme Lejlighed har
søgt at forjage sin Frænde, Harald unge, fra den Deel af Katanes, som Villjam
sandsynligviis allerede havde givet ham. Vist er det, at Kong Villjam i oven
nævnte Aar fandt det nødvendigt, i egen Person at drage over Ekkjal (Ochell)
mod Harald, fordi, som det hed, Folk hist og her faldt fra. Harald vovede ikke
at oppebie ham, men flygtede til sine Skibe, for at begive sig til Orknøerne, medens
Villjam underlagde sig hele Katanes, idet han endog kom lige til Thorsaa, hvor
han bemægtigede sig Jarlens Slot og ødelagde det. Imidlertid hindredes Harald
ved heftige Storme fra at komme over til Orknøerne, og havde derfor ingen anden
Udvej end at ydmyge sig for Villjam, ligesom han havde ydmyget sig for Sverre.
Han begav sig til Kongen, kastede sig for hans Fødder, og bad om Tilgivelse.
Denne tilsagde ogsaa Kongen ham, og lod ham endog dertil beholde Halvdelen
af Katanes, imod det edelige Løfte, at han, næste Gang Kongen kom til Moray,
skulde udlevere ham alle hans Fiender — hvoriblandt sandsynligviis de oven
nævnte Guthred og Kened — samt stille sin Søn Thorfinn til Gissel paa sin Tro
skab. Den anden Halvdeel af Katanes overlod Kongen fremdeles til Harald unge,
og drog derpaa tilbage, idet han dog efterlod en Deel Tropper, sandsynligviis
under Harald unges egen Anførsel. Harald Jarl drog til Orknø. Men aldrig saa
snart var Kongen borte, førend Harald brød Forliget, eller i det mindste lukkede
Øjnene til, at hans Mænd brøde det, thi der tales om et Slag, som de af Kongen
efterladte Tropper vandt ved Inverness over Haralds Mænd, anførte af hans egen
Søn Thorfinn og en vis Roderik (Ruaidhri), der faldt i Slaget med en heel Mængde
Folk (1197). Det lader saaledes til, at Thorfinn og Roderik have angrebet de
kongelige Tropper, jaget dem ud af Katanes og Sutherland hiinsides Ekkjal, og
forfulgt dem lige til Inverness, hvor Lykken endelig vendte sig, og Angriberne
givenheder der forefaldt i Løbet af flere Aar, thi de islandske Annaler bevidne udtrykkeligt, at Harald
unge faldt 1198. Vi kunde saaledes vist med temmelig Føje antage, at den af Hoveden omtalte Fejde
fandt Sted ved 1188; at Harald da sattes paa Edinburgh Slot, men kom paa fri Fod, da Thorfinn indfandt
sig i hans Sted; at der siden enten sluttedes et yderligere Forlig, hvorved Thorfinn frigaves, eller at denne
fandt Anledning til at flygte; at der senere udbrød en ny Fejde i 1196, der endte med at Harald, som
det synes med Vaabenmagt, blev tågen til Fange, ført til Roxburgh, og atter befriet ved Thorfinn, som
nu ikke mere løslodes, men blev blindet, hvorom senere. Vi have dog ikke vovet at optage denne Kom-
bination i Texten, da Fordun eller den melrosiske Krønike intet melder om nogen saadan Fejde i 1188,
eller før 1196.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
