Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 HAAKON SVERRESSØN
da det, som ovenfor antydet, ikke er sandsynligt, at Harald gamle efter de Af
staaelser, hvortil han maatte bekvemme sig i Forliget til Bergen, endnu skulde
have maattet forpligte sig til at dele det øvrige med sin Frænde1. Denne Omstæn
dighed har rimeligviis vakt Haabet hos ham om at kunne komme til mindeligt
Forlig med sin skotske Lensherre, og han indfandt sig derfor hos ham, under Led
sagelse og Beskyttelse af Biskop Roger af St. Andrews2 og Biskop Reginald af
Ross, anholdende om at maatte blive i Besiddelse af Katanes, imod at betale
en betydelig Sum Penge i Guld og Sølv. Villjam afslog ikke ganske hans Bøn,
men fordrede som Betingelse, at han skulde skille sig fra sin Hustru Hvarflad,
Mælkolm Mac Heths Datter, hvilken man især beskyldte for at sætte ham op
mod Kongehuset, og tåge sin forrige Hustru Affreka, Duncan af Fifes Datter,
tilbage, samt at stille sin Kantsler Laurentius, og en vis Haanev Ingemundssøn,
der maa have været en af hans Frænder eller højest betroede Mænd, til Gisler3.
Men derpaa vilde Harald aldeles ikke indlade sig, og vendte tilbage med uforrettet
Sag. Kong Villjam henvendte sig derimod til Kong Ragnvald paa Man, og til
bød ham Katanes mod en Pengesum, dog med Forbehold af den Kronen aarligen
tilkommende Skat. Dette Tilbud modtog Ragnvald strax, skjønt han saa nylig
synes at have været Haralds Ven, og udrustede en Hær fra hele sit Rige, Kan
tire iberegnet, hvorhos han ogsaa fik endeel irske Hjelpetropper, sandsynligviis
fra sin Svoger, Johan af Courcy. Med denne Hær drog Ragnvald til Katanes,
som han ganske underkastede sig, uden at Harald lagde ham den mindste Hin
dring i Vejen, da hans Overmagt rimeligviis dertil var alt for stor. Det var imid
lertid slet ikke Haralds Tanke, at lade ham beholde den saa let erhvervede Besid
delse i Fred. Da Vintren kom (1200?) vendte Ragnvald tilbage, efterladende tre
Sysselmænd, ved Navn Maane Olafssøn, Livulf, og Ravn Lagmand — hvilken
sidste Embedstitel synes at vise, at Lovgivningen og Indretningerne paa Katanes
endnu maa have lignet de norske langt mere end de skotske*. Saasnart Harald
1 Se ovenfor S. 269.
* Roger var bleven Biskop i St. Andrews i April 1188, og døde 1202. Reginald var bleven Biskop
i Ross 1195, og døde 1213.
• Saaledes Hoveden, 1. c. Han kalder Laurentius Jarlens clericus, men der er ingen Tvivl om, at han
er den samme som «Kantsleren Laurentius», der tilligemed Jarlens Søn Thorfinn undertegner som Vidner
et (udateret) Brev, hvorved Harald (Orcadensis, Hetlandensis et Catanesiæ comes) skjenker en aarlig
Gave af 1 Mark Sølv til Scone Kirke, for sin egen, sin Hustrus, og sine Forfædres Sjæle (Dipl. norv. 11. 2).
Her siger han, at denne Gave skal udredes af ham selv, af Thorfinn, og af hans Arvinger for Fremtiden,
hvilket ligeledes viser, at der maa have været en Tid, da Thorfinn var hans eneste Søn med den sidste
Kone, og hans præsumtive Arving. Haanev Ingemundssøn maa have været den, til Adskillelse fra hvilken
en anden Haanev senere, omkring 1230, kaldtes Haanev unge (Haakon Haakonssøns Saga Cap. 168).
4 Ogsaa Sysselmændenes Navne ere norske. Enten vare de vel fra Man, eller, hvad det maaskee er
lige saa rimeligt, valgte blandt de Katnesinger, der havde gjort fælles Sag med Kong Ragnvald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
